Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Snyd opdages altid

Man kan altid snyde, men det vil også altid blive opdaget. Derfor er der ikke behov for mere kontrol. Sådan lyder det, efter at en tidligere AU-ansat er blevet beskyldt for at forfalske sine forskningsbevillinger.

 

Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk

Fusk med forskningsbevillinger vil altid komme frem – hvis ikke før, så i det mindste, når universitetet kræver pengene ind fra den fond eller myndighed, som på papiret har givet tilsagn om bevillingen. Det er konklusionen hos både en forsker og en økonomiansvarlig.
    Om kontrollen er god nok, diskuteres, fordi en nu tidligere ansat på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er blevet meldt til politiet af både Aarhus Universitet og Forsknings- og Innovationsstyrelsen for dokumentfalsk. Et af de elementer, som Østjyllands Politi netop nu er ved at undersøge, er, hvorvidt forskeren har forfalsket en række bevillingsskrivelser fra især amerikanske myndigheder. Forfalskninger, der ville betyde, at man kunne få lov til at bruge penge fra bevillingen i Aarhus Universitets system – selvom disse altså i virkeligheden ikke var kommet ind fra en ekstern fond.

Bliver altid opdaget

Ifølge professor Poul Nissen, der igennem sin molekylærbiologiske forskning har stor erfaring med eksterne bevillinger, vil der altid være mulighed for fusk, der betyder, at man som forsker kan skaffe sig adgang til at bruge penge, man ikke har fået bevilget.
   – Det kan lade sig gøre, men samtidig kan det ikke undgå at blive opdaget på et eller andet tidspunkt. Desuden er det meget begrænset, hvad man kan få lov til at bruge eksterne forskningsmidler til. Man kan jo ikke betale sine private regninger, uden at universitetets regnskabsafdeling slår hælene i. Så svindel med eksterne forskningsmidler ser jeg som et meget desperat sidste tiltag fra en forsker, der forsøger at dække over et budgetunderskud. Det er under alle omstændigheder ufattelig dumt, siger han.

Er kompliceret allerede

Han bakkes op af Sanne Olofsson Dolmer, der er souschef i Økonomicenter Science ved det Naturvidenskabelige Fakultet og hver dag arbejder med styring af eksterne forskningsbevillinger. Hverken forskeren eller den økonomiansvarlige mener, at mere kontrol er vejen frem.
   – I forvejen er bevillingsområdet helt vildt kompliceret. 75 procent af vores arbejdstid i økonomiafdelingen på NAT går med at administrere eksterne bevillinger, og de mange forskellige fonde vil have regnskab og afregninger på hver deres måde. Vi laver i forvejen løbende rapporter over, om nogle forskere kommer bagud med at få bevilgede midler udbetalt til universitetet, så vi har signallamper, der hurtigt vil lyse, hvis nogen prøver at snyde systemet, siger hun.