Af Rikke Carlsen
rc@adm.au.dk
Liv Langberg ligger på knæ og skraber i jordoverfladen. Hun smiler. Jorden under hende skifter farve i takt med, at hun skraber mere af jordlaget. Hun har fundet noget: Et stolpehul der bevidner, at hun og hendes kolleger har regnet rigtigt. Her har ligget et trelleborghus.
Lidt længere henne står hendes kollega Peter Jensen. Han fotograferer et stolpehul magen til det, hun netop har fundet. Tidligere på dagen har de gravet ned langs dette, så de kan se tværsnittet af stolpen, og hvordan den har stået i jorden. Alt materialet skal dokumenteres med digitale fotos, målinger og udtagning af jord til kemiske prøver.
Vi befinder os i Jelling. Hele sommeren har tre arkæologistuderende fra Aarhus Universitet, to IT-ansvarlige arkæologer og udgravningsleder Mads Dengsø Jessen arbejdet på udgravningen af, hvad der formodes at være kasernebygninger til Harald Blåtands kongsgård. Her har hans soldater boet.
Et nøjagtigt parallelogram med et areal på 130.000 kvadratmeter, der i dag blandt andet indrammer Jellingstenene, de to gravhøje og Jelling Kirke, har på Harald Blåtands tid været omhegnet af en palisade – en slags by- eller borgmur. Og også dele af denne er blevet udgravet.
Mads Dengsø Jessen fortæller, at Harald Blåtand havde en meget stringent og symmetrisk måde at bygge på, som vi blandt andet kender fra Ringborgene. Det er denne bygningsstil, der har ledt arkæologerne på sporet af, at der har ligget en betydeligt større, royal bebyggelse i Jelling, end først antaget.
– Neden under kirken ligger tre trækonstruerede bygninger, som tidligere har været tolket som kirkebygninger - altså trækirker, inden man byggede en egentlig stenkirke. Vi mener, at den tidligste af dem i stedet har været en finere tilbygning – en mulig halbygning, siger Mads Densø Jessen.
– Beliggenhed og orientering passer sammen med palisaden og de vikingetidshuse, vi har gravet ud. Derfor anslås det, at det er en kongsgård, der har ligget der, og ikke en kirke, fortsætter han.
Det er næsten umuligt at komme til at grave selve kongsgården ud, da den nuværende Jelling Kirke ligger der i dag, omkranset af en kirkegård. Så selvom man forsøgte, ville jorden være gennemgravet og oldtidsfundene forsvundet.
Der er dog ingen tvivl om, at arkæologerne har fat i noget, der ændrer på Danmarkshistorien. Selvom kongerne i Vikingetiden var meget mobile i forhold til at have en fast bopæl, så mener arkæologerne, at kongsgården i Jelling har været Harald Blåtands primære opholdssted.
– Fundene i Jelling har ikke bare været et hus blandt de andre. Det har været en central lokalitet i Vikingetiden. Det er helt tydeligt, at både Harald Blåtand og Gorm den Gamle har haft deres hovedsæde her i Jelling. Det tør vi godt sige, fortæller Mads Dengsø Jessen.
Det begynder at blæse op, og store sorte skyer er truende begyndt at samle sig over den forhistoriske by. Liv Langberg løfter blikket mod den mørke himmel og rynker panden, da den åbner sig, og store tunge regndråber begynder at falde. Nu skal det gå stærkt. Arkæologerne samler i hast foto- og måleudstyr for at få det i ly for regnen i en skurvogn. Store presenninger findes frem og bredes ud over gravningsområdet, så det ikke ødelægges. Det er ikke hensigtsmæssigt at grave i fortiden, når jorden er mudret og leret og glat som en skøjtebane.
Udgravningerne i Jelling udmærker sig ved også at være forskningsgravning, hvilket betyder, at arkæologerne også forsøger sig med metodeudvikling i måden, de håndterer feltarbejdet på. Normalt måles og tegnes der meget under selve udgravningerne, men under Jelling-projektet forsøges det at digitalisere fundene direkte på stedet.
– Det vil sige, at vi faktisk ikke har nogen tegninger, når vi går ude i felten. Det hele bliver fotograferet og gps-indmålt, så vi kan tegne på computeren digitalt. Så hvor man tidligere havde målfaste tegninger at arbejde med, har vi gps-koordinater og tilhørende geografisk refererede fotos. Der kommer flere og flere detaljer med, så vi får bedre informationer med hjem fra udgravningerne, siger Mads Dengsø Jessen.
Udgravningsmetoden er uhyre vigtig, for paradoksalt nok ødelægges fundene af at blive gravet ud, og de kan ikke genskabes. Derfor går arkæologerne meget konsekvent til værks med dokumentationen, og især foto-delen.
Alt udstyr er i tørvejr, og arkæologerne kan nu også selv krybe i ly i et baglokale på museet Kongernes Jelling. Mudrede støvler og våde jakker smides i en bunke, og duften af kaffe breder sig i det lille lokale. De småsnakker og griner. Der er masser af efterbehandling at give sig i kast med på de opstillede computere. Fotografier overføres, og målinger efterregnes. Alt er nøjagtigt dokumenteret ned til den mindste detalje. En del af Harald Blåtands historie er blevet foreviget i digital form, selvom den er forsvundet fra den hårde jord udenfor.
Udgravningsarbejdet blev afsluttet i midten af august, men genoptages til oktober, hvor arkæologerne håber på at finde porten til kaserneområdet i palisaden.
Bluetooth er opkaldt efter Harald Blåtand (engelsk: Harold Bluetooth), som blandt andet er kendt for at have indledt diplomatiske forhandlinger, som lagde grunden for, at forskellige parter kunne handle og kommunikere sammen.
Bluetooth-logoet er sammensat af et rune-H og et rune-B, der står for Harald Blåtand.
stolpehul
Aftegning, der ses som mørke pletter i jorden. Vigtig kilde til påvisning af bygninger, hvis vægge og tag har været båret af jordgravede stolper. Deres bredde, dybde og hældning anvendes til beregning af bygningernes højde, konstruktion og arkitektur.
trelleborghuse
Ca. 28 meter lange huse, formentlig brugt som kaserneboliger i Vikinge-tiden. De kendes fra Ringborgene, som Harald Blåtand opførte i sin regeringstid.
harald blåtand
Konge af Danmark-Norge formentlig fra midten af 900-tallet til 980’erne. Rejste den store af runestenene i Jelling og kendt for sine Ringborge rundt om i landet.
jelling
Stationsby i Sydjylland, først og fremmest berømt for de olddanske monumenter Jellingstenene. Muligvis tidligere hjemsted for Harald Blåtands kongsgård.
