Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Internationalt udsyn giver sprogfag vækst

Det er væltet ind med ansøgningerne til universitetets sproguddannelser i år. Det afspejler de unges internationale udsyn og forståelse for, at hele verden ikke kan forstås via engelsk, mener AU- studieledere.



Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk

Stort set alle sproguddannelser på Aarhus Universitet oplever betydelig vækst i antallet af ansøgere i år. Engelsk har været populært i flere år, men har alligevel fået 35 procent flere ansøgere end sidste år. Tysk, der for et par år siden var nede på godt 20 nye studerende og blev overhalet indenom af  kinesisk, optager i år 37 nye studerede – lidt flere end Kinesisk. Antallet af optagne på Østeuropastudier (russisk, tjekkisk, ungarsk og bosnisk/kroatisk/serbisk.) er næsten fordoblet til 22 studerende, og på Handelshøjskolen er uddannelsen i International Virksomhedskommunikation Spansk/Engelsk gået fra at optage 13 studerende i 2009 til 31 i år.
    Billedet er det samme på andre universiteter, men er der tale om en tilfældig fluktuation, eller har de unge virkelig lyttet til Dansk Industris udmeldinger om, at der er gode jobmuligheder med sprog – selv serbo-kroatisk – hvis man kombinerer det med fag, der gør en i stand til at kende forskel på debet og kredit?

Sprog som indgang til verden

– Jeg tror, at den øgede interesse afspejler interessen blandt mange unge for få et større  internationalt udsyn. De har fundet ud af, at sprog er en meget vigtig indgang til at lære noget om den verden, der mere og mere også er en del af den danske virkelighed, siger studieleder Ken Henriksen fra Institut for Sprog, Litteratur og Kultur på Aarhus Universitet.

Profilen bliver forstået

Fagleder på Afdeling for Østeuropastudier Peter Bugge tør ikke være helt så optimistisk.
   – Der vil altid være fluktuationer i optaget, og i år rider vi jo alle med på bølgen, fordi flere søger ind på uddannelserne pga. krisen, siger han.
    Østeuropastudier havde stærk vind i sejlene det første årti efter murens fald, men derefter forsvandt de unges interesse. I mellemtiden er faget gået fra at være primært et filologisk fag til at være et historisk, samfundsfagligt og kulturelt fag.
   – Vi fastholder stadig, at man kun kan forstå Rusland og de andre østeuropæiske lande gennem en sproglig kompetence. Men det er mit indtryk, at flere studerende i dag er interesserede i områderne. Det er vi glade for, for det viser, at den profil, vi gerne vil give uddannelsen, også bliver forstået rigtigt, og det øger chancerne for at få de rigtige studerende og holde på dem, siger Peter Bugge.