Af Lars Qvortrup, dekan for DPU, Aarhus Universitet
Hvis der fandtes et spydighedsindeks, ville Anne-Marie Eggert Olsen (AMEO) ligge højt. Gør det ikke godt for andet, demonstrerer det i hvert fald, at der er højt til loftet i de akademiske haller.
Kan jeg ikke hamle op med AMEO på den skala, må jeg finde en anden: Saglighedsskalaen, for eksempel.
Baggrunden for den sag, AMEO omtaler, er følgende:
Ved årsskiftet 2009-2010 var budgetsituationen den, at DPU skulle indhente et årligt underskud på ca. 15 mio. kr. Svaret på dette var en kombination af personalebesparelser og produktivitetsforøgelser. Derfor blev der blandt andet foretaget en omprioritering på VIP-området: Der skulle spares tre medarbejdere (ud af i alt 12) på fagområdet pædagogisk filosofi og idéhistorie, hvor det årlige optag af studerende var ca. 30. Til gengæld skulle der oprettes to stillinger i forhold til uddannelsen pædagogisk psykologi, hvor optaget skulle sættes i vejret fra 250 til 300 studerende, og én stilling i forhold til uddannelsen pædagogisk antropologi, som skal udbydes på både dansk og engelsk. Målet med indgrebet var den størst mulige personalepolitiske ansvarlighed: Hvis vi lukkede øjnene, ville et senere indgreb ramme meget hårdere. Men målet var også at opretholde alle forsknings- og uddannelsesmiljøer på DPU.
I begyndelsen af august i år så situationen imidlertid helt anderledes ud: Tilgangen af nye studerende til DPU’s uddannelser oversteg selv de mest optimistiske forventninger. Vi har kunnet optage godt 200 studerende til vores nye bacheloruddannelse. Herudover er der også flotte stigninger på vores kandidat- og masteruddannelser.
Da disse tal var kendt, gik vi med det samme i gang med at regne på budgettet, og da vi kunne se, at den nye situation muliggjorde en ansættelse af fire VIP’er, rettede vi straks en henvendelse til de to afskedigede VIP’er (den tredje var det tidligere lykkedes os at omplacere) og tilbød dem genansættelse. Jeg er glad for, at de har taget imod dette tilbud. Men jeg vil gerne tilføje, at den nye situation er resultatet af en kæmpemæssig og dedikeret indsats fra alle ansatte på DPU. Det er dem, der, i arbejdet med at udvikle, implementere og markedsføre de nye uddannelser, har skabt denne succes.
Men hvad så med fremgangsmåden? Den har videnskabsministeren tidligere forholdt sig til, nemlig i et svar på et spørgsmål stillet af Per Clausen (EL) d. 12. maj 2010: "Et universitet kan afskedige medarbejdere, når det er begrundet i virksomhedens eller medarbejderens forhold. Hvis der er tale om afskedigelser begrundet i virksomhedens forhold – f.eks. økonomiske årsager – har universitetet pligt til at undersøge, hvilke medarbejdere der bedst kan undværes. I den forbindelse kan det være nødvendigt at se på, hvilke forskningsområder der er mest relevante."
Dette er præcist den fremgangsmåde, vi har benyttet på DPU. Det glæder mig derfor, at videnskabsministeren afslutter sit svar med følgende konklusion: "Dette er ikke i uoverensstemmelse med forskningsfriheden og universitetsloven."
Har du et synspunkt eller en kommentar, så bland dig i debatten.
Send en mail til univers@au.dk
Se deadlines for debatindlæg på www.au.dk/univers/deadline
