Aarhus Universitets segl

Næste stop: Århus

Tonerne fra den sidste studenterfest er klinget ud, og flyttekasserne er pakket. UNIvers har mødt en af de mange nye studiestartere for at høre om overgangen fra hjemmeboende gymnasieelev til seriøs universitetsstuderende.



Af Astrid Hellerup Madsen 
ahm@adm.au.dk 

I dagene omkring 1. september åbner Aarhus Universitet dørene for de nye studerende. 19-årige Andreas Lind er en af dem. For et par måneder siden stod han med sit studentereksamensbevis i hånden, og nu skal han starte på Statskundskab.
   – Det er lidt mærkeligt at se hele ens liv pakket ned i papkasser, fortæller Andreas Lind.
    Umiddelbart inden studiestart rykker han teltpælene op fra de vante omgivelser i Middelfart og flytter til sin nye hjemby, Århus.
   – Jeg har tre flyttekasser kun med køkkenudstyr. Det havde jeg ikke set komme, griner han og fortsætter med at fortælle, at han synes, det er en lidt skræmmende følelse at stå foran så meget ukendt. Og i kølvandet på studiestart og flytning følger også andre udfordringer.
   – Nu skal jeg selv administrere det hele. Ud over at man skal tage sig sammen til liiige at læse de 100 siders pensum fra dag til dag, skal man også lave mad, støvsuge og så videre.

Ny by – nyt netværk

Køkkengrej, bøger og så videre bliver dog stående på barndomsværelset lidt endnu. For den lejlighed, Andreas Lind og en ven skal flytte ind i, er ikke klar før en uges tid efter studiestart. Det bekymrer ham nu ikke.
   – Den første uge i Århus bor jeg hos min moster. Men jeg tror ikke, jeg kommer der for andet end at sove. Rusugen er fyldt op med arrangementer alle dage fra morgen- til aftensmad. Det virker som en god måde at blive kastet ud i det på. Så får man ikke tid til at tænke over, man ikke kender hinanden.
    Og det nye liv som universitetsstuderende kommer også til at handle om meget andet end faglige udfordringer.
   – Jeg kender ikke så mange i Århus, så det bliver hårdt arbejde at få et helt nyt netværk op at køre, siger han.

En overordnet mening

I Andreas Linds gymnasieklasse skal kun seks ud af 28 elever starte på universitetet. Resten tager friår med arbejde og udlandsrejser.
   – Jeg har længe vidst, hvad jeg ville. Og jeg kan godt lide at studere, så jeg ville helst i gang med det samme, siger han.
    Til gengæld regner Andreas Lind med at udnytte de muligheder, der byder sig undervejs på studiet.
   – Når jeg har fået min bachelor efter tre år, føler jeg nok, at jeg skylder mig selv at komme lidt væk og for eksempel tage praktikophold i udlandet.
    Han har også overvejet, hvordan det faglige bliver anderledes i forhold til i gymnasiet.
   – Før fik vi årskarakterer ud fra, hvor aktive vi var i timerne. Men det er jo anderledes på universitetet, hvor det kun er til eksamener, man får karakterer. Jeg tror også, det tager noget tid at få indarbejdet en rutine med at tage noter, især når læsebyrden er så meget større, siger han.
    Men alt det ligger endnu et stykke ude i fremtiden. For Andreas Lind kommer de næste uger til at handle om helt jordnære ting som at lære at finde rundt i en ny by og koncentrere sig om ikke at falde i Universitetsparkens sø til rusarrangementerne.
   – Jeg glæder mig til at starte. Så jeg synes ikke, det har været trist at skulle pakke alle mine ting ned og flytte fra mine gamle kammerater. Jeg tænker, at det markerer ny start mere end en afslutning.


Anders Lind, 19 år
Nær fremtid: Statskundskabsstuderende på AU
Drømmejob: Ambassadør i et spansktalende land