Af Sanne Hyldgaard
shy@adm.au.dk
Gode studieteknikker er alfa omega for at holde fanen højt, når du går i gang med at læse. Aarhus Universitet har skabt en god side, der kan hjælpe dig med de vanskeligheder, du måtte få i mødet med din nye studiestil: www.studiemetro.au.dk
Her kan du få svar på formelle krav til opgaver, gode studieteknikker osv. Siden er netop blevet relanceret til en ny og bedre version.
Nordmanden Oddbjørn By er blevet verdensberømt for sine særlige husketeknikker, og han har skrevet Memo Studiehåndbogen, forlaget Bazar, der også er værd at kigge nærmere på.
Akademiske grader:
Bachelor: Bliver du efter de første 3 år på din uddannelse.
Kandidat: De fleste stopper efter 5 år på universitetet, når kandidatspecialet har trukket de sidste opgavetænder ud ved roden.
Magister: I gamle dage kunne man også være 6 år om sin uddannelse med ret til at kalde sig magisterkonferens. Det var især de særligt forskningsinter xesserede, der udvidede specialeperioden. Nu bliver de typisk ph.d.er i stedet.
Ph.d. Forlænger dit studium med 3 år. Når ph.d.-studiet bliver omtalt, vil du sikkert samtidig høre regnestykker som ”5+3, 4+4 og 3+5”. Disse mærkelige betegnelser dækker over, om du starter dit ph.d.-studium henholdsvis lige efter bachelorprojektet, når du er midtvejs på kandidatuddannelsen, eller når du har skrevet dit speciale.
Doktor: Ved at skrive og forsvare en doktordisputats inden for sit forskningsområde kan man kalde sig doktor. Præcis hvor lange disse disputatser skal være, og hvornår de typisk skrives i den akademiske karriere, varierer meget fra fagområde til fagområde.
Titler og ansættelser:
Ph.d.: At være ph.d.-studerende er i virkeligheden både en stilling og en grad. Man får løn i perioden, mens man skriver og forsker og har også forpligtigelser til f.eks. at undervise.
Videnskabelig assistent: Er en tidsbegrænset stilling på 3 år, hvor man enten beskæftiger sig med forskning eller undervisning
Ekstern lektor: Er en underviser, der ikke er fast tilknyttet instituttet, men underviser på fag, hvor de har en særlig kompetence.
Postdoc: Når man er færdig med sin ph.d., kan man blive ansat til at forske videre i en periode – typisk indenfor det område man har skrevet ph.d. om.
Adjunkt: En tidsbegrænset stilling, hvor man forsker og underviser. Perioden er typisk på tre eller fire år.
Lektor: Den første faste stilling på universitetet. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at blive lektor, men det sker typisk efter nogle år med de mere midlertidige stillinger.
Professor: Er den højeste ansættelse man kan få som fast underviser og forsker. Professorater er simpelt hen stillinger, der opslås og kan søges ligesom alle andre jobs. Hedder professoratet ”MSO”, er det midlertidigt, og en Professor Emeritus er pensioneret – men kan godt forske og undervise alligevel.
Du kan komme i praktik på stort set alle studier - enten planlagt eller selvvalgt.
www.projektzone.dk er tilknyttet Aarhus Universitet og har masser af jobtilbud og praktikforslag, der ofte er mere studierelevante end dem, man selv kan finde gennem de almindelige jobsider.
Akademisk kvarter: Alle møder 15 min. senere end angivet på planen. Så hvis du ifølge dit skema skal møde kl. 9, starter undervisningen først 9.15.
Cirkelslutning: Se cirkelslutning.
Diskurs: De strømme af viden der findes i et bestemt samfund på et bestemt tidspunkt. F.eks. kan man i vores samfund lige nu finde en økologisk diskurs og en anti-terror-diskurs. Diskurser er bygget op af ord, dvs. man kan kigge på konkrete ord i f.eks. en politisk tale og derved definere en diskurs (f.eks. vil et ord som ”graffitihærværk” i stedet for et ord som ”graffitikunst” signalere en anti-graffiti-diskurs). Der findes mange forskellige diskurser i et samfund, og man kan tale om de mest herskende (de mest udbredte) og mod-diskurser.
Eforen: Bar i Uniparken
Kapsejlads: Årlig begivenhed i Uniparken, hvor der indtages alkohol og sejles uautoriseret i åen (søen?). Skal opleves.
Paradigme: (i videnskab) En sammenhængende teoridannelse, der samtidig udgør en grundlæggende verdensanskuelse. At herskende paradigmer afløses af nye (ved paradigmeskift), er påvist af Thomas S. Kuhn.”Underviser”, ”studerende” og ”at læse”: Der hvor nye studerende oftest skiller sig ud som en skinhead til folkedans, er når de højlydt taler om ”læreren”, ”eleven” eller om at skulle hjem og ”lave lektier”. Med mindre man absolut vil lyde som en gymnasieelev fra Vestjylland, er den slags ord no-go i kantinesnakken.
Unibaren: Ligger i samme bygning som Stakbogladen, Fredrik Nielsens Vej 4. Her kan du i øvrigt også købe en kop suppe eller en toast.
Der er en del, der benytter sig af muligheden for at studere udenfor Danmark. Det kan du også. Internationalt Center har al informationen på deres hjemmeside: www.au.dk/ic. Er du fra Danmark, skal du blot klikke dig ind på ”outgoing”, og så er du allerede lidt på vej.
23. september 2010 afholdes desuden International Dag, hvor du kan få information om udlandsophold på både bachelor- og kandidatdelen.
Til udlandsopholdet kan du blandt andet søge udlandsstipendium, der dækker studieafgiften i de lande, der kræver det. Hvis du er på legatjagt, så klik ind på www.legatnet.dk eller brug Legathåndbogen Uddannelse 2010, Forlaget Billesø & Baltzer. Man kan søge legater med mange forskellige formål – ikke kun udlandsophold.
Når du første gang går i gang med at skrive en selvstændig opgave, er der flere gode programmer, der kan assistere dig i din søgning på litteratur, og som vil spare dig masser af tid, når du skal lave din endelige litteraturliste. Hvilket referenceprogram du skal bruge, afhænger af, hvad du studerer. Spørg din underviser, når I skal skrive den første opgave. Grundlæggende fungerer alle referenceprogrammer ved, at du kopierer informationer om din bog eller artikel direkte fra den database, hvor du har fundet den, over i dit referenceprogram, der holder dem samlet og ordnet for dig. Programmet hjælper også med at skabe den endelige litteraturliste, så den fremstår helt korrekt. De mange forskellige databaser, du kan søge i, kan blandt andet findes på Statsbibliotekets hjemmeside. De enkelte institutters biblioteker afholder desuden jævnligt kurser om referenceprogrammer, og det kan godt betale sig at sætte sig ind i det – også tidligt i uddannelsen.
www.optrin.dk - gode links til sociale aktiviteter
www.so.dk - alt muligt blandet for studerende
www.studenterguiden.dk - mange gode spareråd for studerende
Hvis du ikke allerede har en, kan du desuden få udleveret en ”Studieguide” hos Studenterrådet – den fås nu også i engelsk version.
