Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vikingedruk binder os sammen

En øl er ikke bare en øl. Den sociale sammenhæng, vi drikker alkohol i, har afgørende betydning for oplevelsen af det at drikke.


Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk

En fredagsbar uden øl. Nej, vel? Bliver stemningen ikke bare en anden, når to Carlsberg kommer på bordet? Vi insisterer på alkohol, når vi skal feste og hygge os. Det er imidlertid ikke beruselsen i sig selv, der grundlægger den festlige atmosfære, fortæller lektor i antropologi Torsten Kolind, der sammen med kollegaen lektor Mads Uffe Pedersen har redigeret en bog om unges alkoholvaner. Alkoholens tilstedeværelse signalerer simpelthen, at spillereglerne forandrer sig.
- Hvis du sætter øl på bordet, tænker folk straks, at der sker noget andet. Det handler ikke kun om at blive beruset, det handler om den setting, den sociale sammenhæng, som øllen signalerer, siger Torsten Kolind.
Antropologen har sammen med en række andre forskere skrevet bogen ”Unge, rusmidler og sociale netværk”. Den rummer artikler om de sociale sammenhænge blandt unge, hvor alkohol indgår som en vigtig ingrediens. Det kan være drukferie på Sunny Beach, klassefest i 9. klasse eller fredagsbar på universitetet. Disse sociale sammenhænge definerer nemlig, hvordan vi overhovedet oplever alkohol og fuldskab, og antropologien tilbyder hermed en ny vinkel på det at drikke alkohol, forklarer Torsten Kolind.

Fredagsbarens sociale funktion

Universitetsstuderende drikker meget. Faktisk udvikler de universitetsstuderende i løbet af deres studietid et forbrug af alkohol, der er betydeligt større end deres jævnaldrende. Fredagsbaren er ”skurken”. Her indtager de studerende nemlig en stor del af ugens tilladte genstande. Men i modsætning til for eksempel drukferier på Sunny Beach spiller alkoholen ikke hovedrollen i fredagsbaren.  Spørgeskemaundersøgelser blandt universitetsstuderende viser, at fredagsbarens vigtigste funktion er, at man lærer sine medstuderende at kende. Netop derfor har fredagsbaren tit størst tilslutning i de første år på studiet, siger Torsten Kolind.
- Selvom alkoholen ikke har hovedrollen i fredagsbaren, spiller den alligevel en vigtig rolle, fordi den signalerer, at her er der fest. Derudover fungerer alkohol som smøremiddel for kommunikationen.

Tør druk

Men hvorfor har vi overhovedet brug for at drikke for at lære hinanden at kende? Svaret finder vi i vores kulturelle baggrund. I Sydeuropa har man en ”våd” alkoholkultur, hvor man drikker tit, men ikke så store mængder. I Norden har vi derimod en ”tør” alkoholkultur, hvor vi drikker sjældnere, men når vi drikker, er det mere fuldskabsorienteret.
- I Sydeuropa er det pinligt at blive fuld, det er det ikke her, tværtimod. Når vi drikker, drikker vi ofte for at blive fulde. Denne alkoholkultur har vi haft længe, sikkert helt tilbage til vikingetiden, men det er svært at svare på, hvorfor det er blevet sådan, erkender Torsten Kolind.

Ingen løftede pegefingre

Danske unge har europarekord i druk. Alligevel finder man ingen løftede pegefingre i bogen. Torsten Kolind forklarer, at man hurtigt mister blikket for det forskningsmæssige, hvis man begynder at løfte pegefingeren.
- Vi giver ingen handlingsanvisninger, for det er ikke vores område. Vi prøver at afdække de sociale sammenhænge, hvor alkohol og stoffer indgår, og på den måde kan bogen være værdifuld for dem, der arbejder med unge og rusmidler og skal forstå dynamikkerne bag emnet, siger han.
De fleste er enige om, at alkohol i større mængder er usundt. Men få danskere vil bifalde, hvis vi blev en nation af afholdsfolk.
- Vi vil gerne have et eller andet niveau af alkohol, netop fordi vi synes, den kan noget. Vi kender alle udtrykket om, at man ikke skal stole på en afholdsmand,
smiler Torsten Kolind.

 


”unge, rusmidler og sociale netværk”

Antologien samler en lang række forskningsprojekter om emnet fra bl.a. antropologer, sociologer og psykologer. Redigeret af Mads Uffe Pedersen og Torsten Kolind, Aarhus Universitetsforlag.