Af redaktionen
univers@au.dk

Selvom Aarhus Faculty of Health Sciences måske bliver mindst berørt af de faglige fusioner i udviklingsprocessen, er der alligevel nok at arbejde med, siger den kommende dekan Allan Flyvbjerg.

-Prøv lige at hør her. Det passer bare ikke.
Allan Flyvbjerg er hurtig til at replicere på tanken om, at SUN bare kan køre ”business as usual”, fordi fakultetet som det eneste umiddelbart ikke skal igennem store fusionsprocesser og sammensmeltninger med andre fakulteter.
– Det kan godt være, at det er hos os, der sker færrest faglige fusioner, men for eksempel vil jeg tage fat på arbejdet med at lime den basale forskning endnu tættere sammen med den kliniske. Personligt har jeg gennem hele min professionelle karriere haft et ben plantet i hver lejr, og jeg mener, at alt, hvad vi gør på fakultetet, skal have et forebyggende eller patientrettet sigte på den korte, halvlange eller helt lange bane.
Allan Flyvbjerg har selv i høj grad bedrevet sin forskning i samarbejde med andre hovedområder, og han mener, at en af opgaverne i den nye struktur bliver at prioritere tværfagligheden.
– Det skal ikke være noget, der kun sker ved et tilfælde, når videnskabelige ildsjæle selv finder sammen. Ledelsen skal turde prioritere store flagskibsprojekter, som vi så bagefter går ud og får en ordentlig millionbevilling til.
I det hele taget mener Allan Flyvbjerg ikke, at man som leder skal være bange for netop at lede.
– Jeg synes, der er for lidt ledelse i både sygehussektoren og den universitære sektor. Og med ledelse mener jeg ikke bare en King Kong, der står og slår sig på brystet, men at man har en virksomhedsmæssig tankegang i alt, hvad man siger og gør. Aarhus Universitet er jo ikke en håndboldklub. Vi har 11.000 ansatte, 38.000 studerende og en omsætning på næsten 6 milliarder kroner. Det er man nødt til at køre som det, det er: en stor virksomhed.

Allan Flyvbjerg, 51 år.
Er i dag professor på Medicinsk Endokrinologisk Afd. ved Århus Universitets-hospital.

Han forsker i diabetes og har de sidste 10 år været formand for Diabetesforeningen.

Den nye tværgående universitetsledelse sikrer den nødvendige sammenhæng, mener kommende dekan Brian Bech Nielsen.

For Brian Bech Nielsen var der især tre grunde til at søge jobbet som dekan for det kommende Aarhus Faculty of Science and Technology, der er en sammenlægning af det nuværende Naturvidenskabelige Fakultet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser.
Først og fremmest er det simpelthen bare en meget spændende og udfordrende stilling, og derudover vil han gerne yde sit bidrag til det universitet, som Brian Bech Nielsen med egne ord ” holder rigtig meget af”.
– Jeg har været en del af Aarhus Universitet i mange år, stedet har givet optimale betingelser, og nu vil jeg gerne være med til at yde en indsats for at sikre, at Aarhus Universitet etablerer sig som et af Europas fremmeste universiteter, siger Brian Bech Nielsen.
Og som den kommende dekan ser det, er det især den tredje grund til at søge stillingen, der gør visionen om et førende universitet mulig.
– Det har været helt afgørende for mig, at de nye dekaner indgår i universitetets topledelse. Dermed sikres sammenhæng og klar kommunikation på tværs af hovedområder, centre og institutter. Samtidig sikrer den nye ledelsesstruktur, at der er sammenhæng i ledelseslagene, og giver dermed de bedste forudsætninger for, at beslutningerne er funderet i baglandet, pointerer Brian Bech Nielsen.

Brian Bech Nielsen, 53 år.
Er i dag konstitueret institutleder på Kemisk Institut og institutleder på Institut for Fysik og Astronomi, hvor han i 2007 blev udnævnt til professor.

Har især forsket i halv-ledermaterialer som silicium og har tæt tilknytning til iNANO-centret.

Svend Hylleberg har store ambitioner om sammen med medarbejderne at gøre sit nye hovedområde til et af de bedste i Europa.

-Der er gode muligheder for at gøre det her til en af Europas førende skoler inden for erhverv og samfundsvidenskab. Jeg er sikker på, at fusionen ikke kan andet end at gå godt. Vi er allerede næs-ten færdige med udkastet til en fremtidig struktur, der snart skal til høring blandt medarbejderne, siger den kommende dekan for Aarhus School of Business and Social Sciences Svend Hylleberg.
Men netop det, at den faglige fusion ser ud til at glide smertefrit, giver alligevel anledning til en smule bekymring.
– Når alt går fantastisk, kan folk miste pusten, hvis der kommer forhindringer på vejen som for eksempel vanskeligheder ved at samkøre systemer. Den fare lurer, men jeg håber, at vi ved fælles hjælp kan få det til at fungere, siger han.
Som den eneste ”genganger” blandt de nye dekaner ser den nuværende dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet store fordele i at være hjemmevant i stillingen.
– Jeg kender de to tidligere hovedområder godt og SAM som min egen bukselomme. Jeg ved nøjagtig, hvordan sys-temerne fungerer, og kender både styrker og faldgruber. Så jeg er ret glad for at være i mine bukser, hvis man kan sige det sådan, siger Svend Hylleberg.

Svend Hylleberg, 66 år.
Er i dag dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.

Han er desuden professor i økonomi med speciale i nationaløkonomi og økonometri.

Den kommende dekan Mette Thunø har fulgt den faglige udviklingsproces fra sit prodekan-job på Københavns Universitet og glæder sig til at blive en del af arbejdet i Århus.

-Allerede før jeg begyndte at overveje at søge stillingen som dekan, fulgte jeg interesseret med i den faglige udviklingsproces på AU. Og da de nye dekanstillinger blev slået op, tænkte jeg, at det arbejde ville jeg gerne være en del af, siger Mette Thunø, der har fået dekanopgaven på det kommende Aarhus Faculty of Arts, der er en sammenlægning af det nuværende Humanistiske Fakultet, Teologiske Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Hun mener, at det kommende hovedområde får en væsentlig samfundsmæssig opgave at løfte.
– Jeg tror, det har stor betydning for særligt det humanistiske genstandsfelt, at vi får større synergimuligheder. Fagligt samspil er nødvendigt for at kunne forklare og belyse nogle af de spørgsmål, som globaliseringen stiller, siger Mette Thunø.
Hun forklarer, at målet for hende er at skabe et bredt samarbejde om udviklingen af forskning og uddannelse.
– Visionen bliver at skabe nye, fleksible rammer for forskning og uddannelse, så ny viden kan genereres på tværs af fagområder og strukturelle siloer. Det mener jeg, er vigtigt for universitetet i det 21. århundrede. Det bliver sjovt at arbejde for og er den egentlige bevæggrund for, at jeg søgte jobbet.

Mette Thunø, 47 år.
Er i dag prodekan og ph.d.-skoleleder ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet.

Har især forsket i kinesisk sprog og moderne kine-siske samfundsforhold.