Af Rikke Carlsen og Ida Hammerich Nielson
rc@adm.au.dk / ihn@adm.au.dk
Vi har i dag en tendens til at se stress som den enkeltes problem. Men virksomhederne har også et ansvar. Det siger postdoc Iben Krogsdal fra Afdeling for Religionsvidenskab, som blandt andet forsker i coaching og selvudvikling.
– Vi lever i en stærkt individualiseret og psykologiseret kultur, hvor vi er vant til at tænke ud fra det enkelte menneske. På den måde bliver stress den enkeltes ansvar. Men stress skyldes også tidsånden – vi arbejder rigtig meget, har store forventninger til os selv, og andre har også store forventninger til os. Vi kan godt have en tendens til at glemme, at virksomhederne også har et ansvar, siger hun.
Vicedirektør for AU HR Louise Gade er enig i, at Aarhus Universitet har et ansvar for at undgå stress blandt medarbejderne. I AU HR – Arbejdsmiljøsektionen arbejder man i øjeblikket på en håndbog om stresshåndtering.
– Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, at der på arbejdspladsen er en adfærd, en kommunikation, en prioritering af opgaver og en ledelsesmæssig håndtering af konflikter, som kan forebygge stress, siger hun.
Aarhus Universitet gennemgår for tiden en stor forandringsproces, og netop forandringsprocesser kan i særlig grad fremkalde stress, siger lektor i psykologi Thomas Nielsen, Psykologisk Institut. Det er nemlig en stor stressfaktor, når ens arbejdsrutiner forandres meget.
– For nogle er store omstruktureringer spændende, for andre er de en plage. Store omstillinger indebærer risiko for stress, især hos mennesker, som foretrækker velkendte rutiner.
– Virksomheden bør forstå de vanskeligheder, der ligger for de enkelte mennesker, og gennemføre omstruktureringerne på en hensynsfuld måde, siger han.
Louise Gade er opmærksom på de risici, den faglige udviklingsproces medfører. De store forandringer kan give usikkerhed og utryghed blandt medarbejderne.
– Det er meget vigtigt, at man ikke giver køb på den supervision og den coaching, medarbejderne har brug for. Det må man ikke ofre på grund af travlhed, når der er forandringer. Og så er det selvfølgelig meget vigtigt, at man også medvirker til at vise medarbejderne karrierevejene i en ny organisation, så alle kan se sig i en ny rolle, siger Louise Gade.
Det er dog ikke udelukkende virksomhedens ansvar at undgå stress blandt medarbejderne. Iben Krogsdal understreger, at den enkelte medarbejder også bør passe på sig selv.
– Det er altid en balancegang mellem to sider: den enkelte og virksomheden. Det enkelte menneske har selvfølgelig også et ansvar for at lytte til sig selv og sin krop og sige stop, når det bliver for meget, siger Iben Krogsdal.
Louise Gade er enig i, at den enkelte medarbejder bør være bevidst om sine egne grænser. For eksempel ved at være ærlig over for sin leder om sin kapacitet, eller – hvor det er muligt – selv at bortprioritere opgaver, vedkommende ikke magter, også selvom det er spændende opgaver. Det er en stor udfordring på en arbejdsplads som universitetet, hvor medarbejderne er så dedikerede til og motiverede for deres arbejde.
– Det kan være svært at give slip på opgaver, fordi man føler så stærk en passion for sit arbejde, og det er jo fantastisk. Men man bør også være ærlig over for sig selv, siger hun.
Thomas Nielsen mener, vi bør blive bedre til at bruge vores følelsesmæssige reaktioner som pejlemærker og ikke slå os selv i hovedet med, at vi bare skal tage os sammen. Han efterlyser en mere tolerant og menneskevenlig atmosfære i arbejdslivet og hele samfundslivet.
– Det burde være en menneskeret at frasige sig en aktivitet, som plager én. Desværre føler mange sig pressede til at fortsætte. Folk, der har svært ved at følge med, burde kunne sige fra uden at blive betragtet som svage, både af sig selv og af omgivelserne. Men det er svært i et samfund, som i den grad er tunet ind på produktivitet og effektivitet, siger han.
