Af Sanne Hyldgaard
shy@adm.au.dk
-Behovet for at mødes med andre homoseksuelle kom sig af et ønske om at mødes i et fællesskab, hvor ens egen orientering var normen, siger George Hinge. Han var medlem af foreningen Halvstuderede Homoer, da han studerede.
Foreningen startede i 1997 med cirka 30 medlemmer. Behovet var umiddelbart stort for en forening for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle personer. Det startede som en meget aktiv forening, der afholdt foredrag hver anden torsdag.
At foreningen tog udgangspunkt i uddannelse, er ikke spor underligt ifølge George Hinge.
– Det er jo ikke rigtig sjovt at mødes, bare fordi man er homoseksuel. Så sidder man der og kigger tomt ind i hinandens øjne. Der skal være nogle trygge rammer at gå ud fra. At mødes, fordi man uddanner sig, skaber et naturligt udgangspunkt. Man mødes til et foredrag eller over en øl og kommer på den måde i snak med hinanden.
At foreningen siden blev nedlagt, skyldtes et dalende engagement.
– Problemet var nok, at det bærende lag i foreningen blev færdiguddannede og kom i job og forlod foreningen, og der var ikke nogen nye til at tage over, hvor de slap. Det kræver en enorm mængde energi at stå i spidsen for sådan et initiativ, siger George Hinge.
– Gruppen endte på en måde med at gå imod sig selv. Alle kendte alle i foreningen, og det blev nok for indspist. Det betød, at de havde svært ved at vende sig udad og få nye til at overtage donten, spekulerer han.
– Der er jo tydeligvis stadig behov for en forening, og det bliver der nok ved med at være.
