Af Bjørg Tulinius og Kristian Serge Skov-Larsen
btu@adm.au.dk / ksl@adm.au.dk
I januar blev 65 stillinger nedlagt ved en større fyringsrunde på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), og nu må universitetets jordbrugsforskning sige farvel til yderligere 50 medarbejdere – de 20 er denne gang fundet ved naturlig afgang, mens 30 ansatte får et fyringsvarsel. Det betyder, at DJF i år ender med at sige farvel til mere end hver tiende af de godt 900 medarbejdere, som kom tilbage fra juleferie i starten af 2010.
Det er kun få uger siden, at de ansatte på DJF sagde endeligt farvel til en stor del af de februar- fyrede medarbejdere, da deres seks måneders opsigelsesvarsler udløb. Derfor er Steen Møller, der er en af to tillidsrepræsentanter for det videnskabelige personale på Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, også meget ked af, at det hele nu skal til at starte forfra.
– Det er meget frustrerende, og alle bliver jo nervøse, når det sker så hurtigt igen. Vi tænker, om det så også kan ske endnu engang. At det er et strukturelt problem, som vi ikke kan fyre os ud af, siger han.
Dekanen for DJF, Just Jensen, afviser, at DJF står over for flere snarlige fyringsrunder, men mener ligesom Steen Møller også, at der ligger en strukturel forklaring bag, at DJF nu må fyre for anden gang på et år.
– Vi rammes ekstra hårdt, når de videnskabelige fokusområder skifter, fordi vi ikke har en basisbevilling, der gør, at vi selv i højere grad kan fordele midlerne. Vi er helt afhængige af, hvilke typer forskning der lige nu er oppe i tiden, enten hos ministeriet eller eksterne bidragydere, og vi er nogle gange tvunget til at foretage hurtige omprioriteringer. Det betyder, at vi nogle gange ikke kan klare medarbejderreduktioner ved naturlig afgang, lyder forklaringen fra Just Jensen.
Steen Møller nævner både de stigende interne udgifter, hvor DJF fra i år betaler fuldt bidrag til fællesadministrationen på Aarhus Universitet, den stigende husleje og de faldende bevillinger fra ministeriet som faktorer, der alle sammen hver især er med til at presse DJF’s økonomi.
– At vi får højere faste udgifter, betyder også, at vi skal betale en større del af vores projektmidler i administration. Det betyder i sidste ende, at flere projekter giver underskud og skal medfinansieres af DJF, hvis bevillingsgiver ikke vil finansiere det nødvendige overhead. Det presser selvfølgelig økonomien, siger han.
Til gengæld forklarer Steen Møller, at der også spares på andre ting – herunder husleje og forsøgsfaciliteter, når der bliver færre medarbejdere. Så hele underskuddet skal ikke findes ved afskedigelser.
Dekan Just Jensen oplever, at netop forskningen i det primære jordbrug har meget ringe bevågenhed i Danmark, selv om dette område ifølge dekanen prioriteres højt i både EU og FN, fordi verden samlet set står over for massiv fødevaremangel på længere sigt.
– Inden 2050 skal der ske en fordobling af de udbytter, man får fra landbrugsafgrøderne, for at vi kan brødføde jordens befolkning til den tid. Det kræver, at der satses massivt på forskningen i jordbrug, selv om det måske ikke er helt klart for dem, der bevilger os penge. Hvis vi havde en basisbevilling, så kunne vi agere mere strategisk og på den måde også undgå de her meget ubehagelige og ulykkelige fyringer f.eks. på områder, der burde være i fokus. Nu er vi underlagt andres prioriteringer, siger Just Jensen.
