Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kronisk dårlig samvittighed

Mange studerende lever med stress i stilhed. En del af ansvaret ligger måske i den kultur,
der er på et universitet, med høje ambitioner og idealer, og hvor svaghedstegn er tabu.


Af Rikke Carlsen
rc@adm.au.dk

-Jeg har haft nogle måneder, hvor jeg var nede at crashe og ikke kunne noget som helst. Jeg fortsatte alligevel: gik til eksamen og sådan noget, men jeg kan ikke huske, hvad der skete i det halve år, det stod på, fordi jeg kørte så meget på pumperne, siger Anna Juul Bager, der er den ene af to studenterrepræsentanter i Aarhus Universitets bestyrelse. Hun er ikke den eneste, der har oplevet stress på nærmeste hold. I Studiemiljøundersøgelsen i 2007 svarede mere end hver 7. studerende, at de ”ofte” eller ”altid” føler stærke stress-symptomer.
– Det er ved at være to år siden, men jeg er stadig ved at finde ud af, hvordan jeg skal prioritere for at få det hele til at gå op, siger Anna Juul Bager.

Frihed er en stressfaktor

Studenterpræsten på Aarhus Universitet, Jens Munk, har i øjeblikket ekstra mange henvendelser fra studerende, der har behov for en samtale på grund af mere eller mindre stærke stress-symptomer. Han mener, at de mest stress-fremkaldende faktorer i livet er dødsfald, flytning og at skifte arbejde. Når man begynder på et nyt studie, er hele to af faktorerne i spil, samtidig med at mange nye studerende også skifter deres omgangskreds ud og skal forsøge at passe ind socialt.
Universitetet er meget frihedsbaseret (selvstudier, metodefrihed, valgfrihed), og det kan være svært at kontrollere for nogle studerende, der enten stopfylder kalenderen eller går helt i stå.
– Det kan være svært som studerende at finde ud af, hvad der kræves af en. Hvornår har jeg haft en fuld arbejdsuge? Kan jeg tillade mig at holde weekend? Den der kronisk dårlige samvittighed, som man lærer at leve med som et pres på skuldrene, siger Anna Juul Bager.

Hjernen versus kroppen

Det er ikke sjældent, at studenterpræst Jens Munk modtager studerende, der har mistet jordforbindelsen. Han forklarer, at de til at begynde med har brug for at få kontakt til kroppen igen.
– Lige netop på universitetet kan man nemt være så meget oppe i hovedet, at man til sidst glemmer at lytte til kroppen. Du kan jo ordne alt med hjernen, men din krop har også nogle behov. Når hoved og krop vandrer i hver sin retning, er der stor risiko for, at din krop bliver stresset. Det handler om at skabe sammenhæng, siger studenterpræsten.

Uni-kulturen er synderen

Både Jens Munk og Anna Juul Bager mener, at kulturen og idealerne på universiteterne bærer en del af ansvaret for stressen blandt de studerende. De skal træffe de rigtige valg, være selvstændige, have et relevant studiejob, pleje deres cv, have gode karakterer og så videre.
– Jeg synes, at der er meget fokus på, at du skal være direktøren i dit eget liv. De valg, du træffer nu, bliver præsenteret som afgørende for resten af dit liv, siger Anna Juul Bager.
Jens Munk oplever, at det især går ud over de studerende, som sætter sig selv under et enormt pres ved at have for høje krav. De vil gerne være fuldkommen perfekte, både socialt, udseendemæssigt og fagligt.
– Tit er det enorme ambitionsniveau og det at være perfektionist noget, der ligger oven på en enorm usikkerhed og en tendens til, at man skal bekræftes hele tiden. Man stiller nogle krav til sig selv, som er næsten umulige at indfri, siger Jens Munk.
Anna Juul Bager er enig med Jens Munk, og hun udtrykker en bekymring for, at mange studerende oplever stress-symptomer, som de undertrykker, fordi de tror, de er alene om det. Mange studerende oplever en form for utilstrækkelighedsfølelse, fordi det virker som om, alle andre godt kan håndtere deres studium – så hvorfor kan de ikke selv?, siger hun.

At vise svaghed er en styrke

Studenterpræsten på Aarhus Universitet er ikke i tvivl om, at en kultur med mere åbenhed ville afhjælpe de studerendes stress-niveau.
– Hvis svaghed ikke var en svaghed, men et udtryk for, at vi er hele mennesker, ville vi blive bedre til at støtte hinanden. For des mere vi lukker af for følelserne for ikke at virke utilstrækkelige, des mere pres lægger vi på os selv, siger han.
– Når man er helt til stede som sig selv, så er det, man gør, meget mere overbevisende, energisk og lidenskabeligt end i den der papudgave af en selv, hvor man blot prøver at få det til at se ud. Og så er man den bedste på en helt anden måde. Det vil også få den studerende til at præstere mere, siger Jens Munk.