Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Livsfarlig livsstil

En stresset kollega styrter ikke nødvendigvis rundt med høj puls og hovedet sprængfyldt af arbejdsopgaver. Stress kan nemlig også være passiv.


Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk

Når mennesket bliver stresset, pumper hjertet fedtstof ud i blodet. For fortidsmennesket var det en fordel, for så havde han mere energi til at flygte eller slås. Faktisk er selve stresstilstanden fra urtiden beregnet til at bekæmpe trusler og farer. I vore dage har vi sjældent brug for den slags fysiske udskejelser. Derfor klistrer vores stress-fedt sig fast på indersiden af vores blodårer og kan medføre livsfarlige sygdomme i hjerte og kredsløb.
Ovenstående gælder for den såkaldt aktive stress, hvor mennesket, trods stillesiddende skrivebordsarbejde, kører i højeste gear og presser sig selv til det yderste. Der findes imidlertid en anden type stress: den passive stress, som også er sundhedsskadelig, forklarer Thomas Nielsen, lektor på Psykologisk Institut.

Passiv stress

De mennesker, som for en overfladisk betragtning ikke virker stresssede, fordi de er gået helt i stå, kan lide af passiv stress. Og de er i lige så høj sygdomsrisiko som de aktivt stressede. Det er bare nogle andre sygdomme, de får.
– Den passive stress er karakteriseret ved, at den ramte ikke anstrenger sig for at overkomme tingene. Vedkommende synker sammen og giver op. Her indtræder en anden biologisk tilstand, som kan glide over i alvorlige depressioner, siger Thomas Nielsen.
Det er svært at opgøre, hvor mange der lider af henholdsvis aktiv og passiv stress, da tilstandene kan glide over i hinanden. Men hvad enten man lider af aktiv eller passiv stress, er der grund til at tage tilstanden alvorligt. Man kan måle stress ved blandt andet at måle mængden af adrenalin i blodet. Men det interessante og problematiske ved stressbegrebet er, at det både involverer biologi og psykologi, forklarer lektoren.
– Der findes mennesker med meget forhøjet adrenalin-niveau, som tappert siger, de ikke er stressede. Omvendt findes der også mennesker, som klager over stress, hvor biologien siger noget andet. Der er desværre ikke et perfekt match her, og det er med til at gøre stressbegrebet noget rodet og uklart, siger han.

Personlighedstræk

Stress holder dagligt ca. 35.000 mennesker hjemme fra arbejde. Ifølge Thomas Nielsen skyldes det høje tal ikke kun, at stressbegrebet er uklart og ofte bruges om andre former for følelsesmæssige belastninger.
– Der er ingen tvivl om, at de moderne livsvilkår er stadigt mere krævende. Arbejdet bliver mere og mere kompliceret. Samtidig stiger vores ambitionsniveau, siger han.
Disse vilkår lever mange under, alligevel går alle ikke ned med stress eller depression. Hvorfor klarer nogle frisag?
– Det handler banalt sagt om selvtillid og optimisme, forklarer Thomas Nielsen.
– Men det handler i høj grad også om selvkontrol, især evnen til at koble fra og slappe af i fritiden og i pauser under arbejdet. Det handler også om evnen til at tænke realistisk og ikke sætte for høje mål i tilværelsen eller for store krav til sig selv.