Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Debatten har brug for uafhængig tænketank

Forskerne går i flyverskjul, når den politiske debat koger over. Derfor er der brug for et uafhængigt institut, som kan skabe overblik over partiernes økonomiske udspil, mener professor Torben M. Andersen.


Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk

Skal Danmark have en økonomisk tænketank, der kan være med til at skære igennem, når tallene svirrer gennem luften i en ophedet økonomisk debat?
Ja, mener Torben M. Andersen, der er professor ved Økonomisk Institut og en af de eksperter, medierne ofte henvender sig til for en kommentar til de økonomiske udspil fra rød og blå blok.
Kvaliteten af debatten om de politiske blokkes økonomiske planer er en af grundene til, at den tidligere formand for Det Økonomiske Råd nu foreslår en tænketank eller et analyseinstitut, som han foretrækker at kalde det.
– Men ofte bliver debatten også så politisk, at det bliver svært at deltage i den med viden og input om, hvad vi ved og ikke ved, og hvilke effekter partiernes udspil kan have, siger Torben M. Andersen. Han medgiver, at økonomer fra universiteterne ofte går i flyverskjul.
– De færreste forskere har lyst til at gå ind i en ophedet politisk debat, begrunder han forskernes manglende udmeldinger.

Bedre klædt på

Alligevel støder man i medierne ofte på en forsker fra Aarhus Universitet, når de vil have en forskers vurdering af et økonomisk udspil. Så hvilken forskel kan en tænketank gøre?
– Vi har ikke altid tid til at sætte os grundigt ind i alle dagsaktuelle spørgsmål, og takker derfor ofte nej til den slags spørgsmål. Derfor ville det være bedre systematisk at have nogen, der ville være klædt på til at svare på spørgsmålene. Det er f.eks. bankernes økonomer, men de har jo deres interesser at varetage. Derfor er det bedre, at en institution har det ansvar.
– Hvorfor skulle forskere på et universitet være helt frie af interesser? De arbejder jo f.eks. ud fra bestemte økonomiske modeller, som der kan stilles spørgsmålstegn ved?
– Det kan og skal der også. Og selvfølgelig handler det om politik. Men der er forskel på, om man vinkler stof ud fra en specifik parts interesse eller forsøger at vurdere noget ud fra den viden, vi nu en gang har inden for faget. Andre fagfolk vil jo også vurdere arbejdet, og det skaber en stor disciplin. Ingen har lyst til at blive stemplet som useriøs af sine fagfæller.

Oplysning til debatten

Torben M. Andersens ide med analyseinstituttet er, at det i lighed med tilsvarende institutioner i udlandet løbende analyserer partiernes økonomiske udspil. Han tror, at udmeldingerne fra en tænketank med base i universiteterne vil skabe grundlag for en oplyst debat hos befolkningen.
– Outputtet fra den slags arbejde vil sjældent være at sige, at plan A er bedre end plan B, men at en plan er god, hvis man lægger vægt på vækst, og har ulemper, hvis man vægter lighed. Det vil give en reel politisk prioritering.
Torben M. Andersen mener, at tænketanken eller analyseinstituttet skal være offentlig for at undgå, at dens neutralitet bliver anfægtet.
– Der kan altid stilles spørgsmål ved, om tænketankens resultater er påvirket af dem, der finansierer den, siger professoren. Han mener ikke, tænketanken skal høre under et universitet.
– Der er jo tale om en slags myndighedsbetjening, og jeg mener ikke, det er en god ide at placere den på et universitet. Desuden skal den formodentlig omfatte økonomer fra flere universiteter.

Ingen glasklokke

Danske samfundsforskere er tidligere blevet beskyldt for at blande sig for lidt i debatten om samfundsforhold og sidde i en glasklokke uden at komme ud med deres egne holdninger. Derfor bliver de udfordret af tænketanke med et klart ideologisk udgangspunkt. Men den analyse er sat lidt hårdt op, mener Torben M. Andersen
– Jeg synes, mange forskere er synlige, selvom jeg ofte hører, at andre faggrupper ikke har samme synlighed som økonomerne.
– Kritikken går på, at forskerne kommenterer andres holdninger, men ikke bringer deres egne holdning i spil i debatten?
– Det er også farligt. Det er fint nok at have en politisk agenda, men går man aktivt ind i agitationen for et eller andet forslag, overskrider man grænsen mellem forskning og politik. Forskere skal ikke gemme politiske projekter under dække af ekspertrollen, siger økonomiprofessoren som endnu et argument for det uafhængige analyseinstitut.