Af Bjørg Tulinius
btu@adm.au.dk
-Dale-eventyret begynder i 1980. Og det er både blevet til verdensberømmet forskning og et rigtig varmt venskab.
Så poetisk beskriver professor i økonomi ved Handelshøjskolen, Niels Westergård-Nielsen, det tætte parløb mellem økonomer ved Aarhus Universitet og årets nobelpristager i økonomi, Dale T. Mortensen.
Dale T. Mortensen er i øjeblikket i Århus på et såkaldt Niels Bohr professorat og er samtidig professor ved Northwestern University i Chicago.
I 1980 er en række økonomer samlet i Frankrig til en konference. Niels Westergård-Nielsen er med, og han har allerede hørt om Dale T. Mortensen under sit ophold ved University of Wisconsin og hans teori om, at økonomiske modeller kun kan sige noget om arbejdsmarkedet, hvis man også har viden om individers opførsel.
På University of Wisconsin møder Århus-økonomen en af Dale T. Mortensens tidligere ph.d.-studerende, og snakken med ham overbeviser Niels Westergård-Nielsen og en række andre økonomer om, at de står over for en helt ny diskurs inden for arbejdsmarkedsforskningen – og at de vil være med helt fremme.
– Vi stod en aften på en vej i byen Aix-en-Provence og blev enige om, at nu rykker vi! Og så begyndte vi at indsamle individdata, da vi kom tilbage til Danmark, fortæller Niels Westergård-Nielsen.
Økonomerne fra Aarhus Universitet får en aftale med Danmarks Statistik, hvorfra de som de eneste forskere herhjemme får lov til at trække data direkte. De første data dækker fem procent af den danske befolkning, fra 1976-80.
Ved hjælp af de danske data og Dale T. Mortensens teorier kan Århus-forskerne blandt andet dokumentere, at der er en klar sammenhæng mellem størrelsen på ledighedsunderstøttelsen, ledighedsperiodens varighed og antallet af ledige. Jo højere understøttelse, jo længere ledighedsperiode og jo flere ledige.
– Dales teorier handler om, at vi er nødt til at kigge på de enkelte individers reelle opførsel, før vi kan sige noget overordnet på det samfundsmæssige plan. Og vores data viste, at han har ret: en høj understøttelse betyder, at den enkelte ledige bliver mere selektiv i forhold til, hvilket job – eller hvilken løn – vedkommende vil tage, forklarer Niels Westergård-Nielsen.
Dale T. Mortensen bliver løbende underrettet om de danske data, og i 1982 er han selv med til en konference i Sandbjerg, hvor førende arbejdsmarkedsøkonomer fra hele verden er samlet.
– Dale var meget imponeret over de danske data. Vi har simpelthen været førende inden for det felt på verdensplan, og han har altid husket at henvise til Aarhus Universitet og vores forskning i sine egne publikationer, siger Niels Westergård-Nielsen.
I 1983 tager en nyslået ph.d. fra Århus, Niels Westergård-Nielsen, så turen til University of Chicago, som er et af byens andre store universiteter. I løbet af opholdet møder han igen Dale T. Mortensen fra Northwestern og alle de andre førende økonomer.
– Det var et frygteligt miljø på University of Chicago. Når du sad og spiste frokost, var du pludselig sammen med en hel række nobelpristagere – og de fleste opførte sig noget specielt. Jordede alt og alle og var altid i konkurrence. De unge blev skræmt fra vid og sans, og der var ikke mange kvinder, der kunne klare dét miljø, fortæller Niels Westergård-Nielsen.
Men Dale T. Mortensen skiller sig ud. Han er altid imødekommende, gæstfri og meget social.
– Han fandt et hus til mig og min kone, da vi var der, og han var ofte på besøg med sin familie i det år, vi boede der. Det var indledningen til et rigtig godt og varmt venskab.
Den amerikanske ven har let ved at få antaget sine resultater, og de danske data bliver på den måde kendt og anerkendt i hele verden.
– Det var altid lidt sværere for os i Danmark at gøre tidsskrifterne interesserede i en undersøgelse af forholdene i et lille land i Skandinavien. Men når Dale brugte vores data i en større sammenhæng, så var der bid, fortæller Niels Westergård-Nielsen.
Den helt store forbrødring mellem Århus-økonomerne og Chicago-professoren sker i slutningen af 90’erne, da Dale T. Mortensen bliver ansat på det daværende Centre for Labour Market and Social Research (CLS) ved Aarhus Universitet.
På det tidspunkt begynder forskerne også at udvide Dale T. Mortensens pointe om, at individdata er nødvendige for at lave valide modeller til også at gælde for virksomheder. Siden da har økonomerne indhentet data fra virksomheder, der på den måde opfattes som individuelle agenter.
– Helt overordnet kan man sige, at Dales teorier har vist, at individadfærd er afgørende for samfundets adfærd. Og det har jo været noget af et paradigmeskifte i forhold til tidligere, hvor ikke mindst marxistiske økonomer satte dagsordenen og hævdede, at det var den anden vej rundt, konkluderer Niels Westergård-Nielsen.
Resten af Dale-eventyret er efterhånden blevet genfortalt en del gange siden den mandag eftermiddag, hvor Dale T. Mortensen blev ringet op af Nobel-komiteen, kort før han skulle give en forelæsning på Aarhus Universitet.
Den amerikanske professor har nemlig været ansat i et Niels Bohr professorat ved Institut for Økonomi siden 2006, og han tilbringer hvert år mellem tre og fem måneder blandt studerende og forskere ved Aarhus Universitet.
Så når prisen overrækkes til Dale T. Mortensen i Stockholm den 10. december, sidder der nok også en Århus-forsker eller to og glæder sig bare en lille smule på egne vegne også.
