Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
-Han var totalt anderledes end andre kinesiske intellektuelle.
Sådan husker professor Anne Wedell-Wedellsborg, der er professor ved Afdeling for Asienstudier, sit første møde med den kinesiske nobelprismodtager Liu Xiaobo. Hun var på studieophold i Kina i midten af 1980’erne, da den berømte og berygtede forfatter pludselig stod på hendes værelse på Peking Universitet.
– Han bankede ikke på, han slog bare døren op. Han kastede sig ned på min seng og smed sine bestøvlede fødder op på bordet. Det var stik imod den sædvanlige kinesiske høflighed. Vi gik straks i gang med at diskutere Kafka, som vi begge var meget optagede af, siger Anne Wedell-Wedellsborg, der havde ladet rygtet sive i litterære kredse, at hun gerne ville møde Liu Xiao-bo. Rygtet nåede heldigvis frem til hovedpersonen.
Allerede som litteraturstuderende skilte Liu Xiao-bo sig markant ud med sin ikke-kinesiske væremåde og sin fascination af Vesten. En fascination, der både kom til udtryk i hans akademiske karriere og hans politiske engagement.
I løbet af 1980’erne underviser Liu Xiaobo i litteratur på universiteter i Kina, USA og Europa. Et kort besøg på Aarhus Universitet bliver det også til. I 1989 begynder hans politiske engagement for alvor - han deltager i demonstrationerne på Den Himmelske Fredsplads og ryger de næste 20 år ind og ud af fængsel, husarrest og arbejdslejr. I 2008 blev han initiativtager og hovedforfatter til Charter 08, et meget vestligt orienteret manifest med opfordring til demokratiske reformer i Kina. Anne Wedell-Wedellsborg fortæller, at Liu Xiaobo er et meget sammensat menneske.
– Han har to sider. På den ene side er han en enfant terrible, der kritiserer systemet og lægger sig ud med alt og alle. På den anden side er han meget optaget af det eksistentialistiske, det individualistiske og indadvendte. En fællesnævner er, at han altid går meget op i eneren i modsætning til fællesskabet, siger Anne Wedell-Wedellsborg.
Det er ikke kun det officielle Kina, der farer i flint over den kontroversielle litteraturprofessor. Også andre progressive kinesere er skeptiske overfor Liu Xiaobo.
– Han er meget hurtig på aftrækkeren i sin kritik mod alt og alle. Og så er udtalelser om, at 300 års kolonistyre kunne have reddet Kina heller ikke noget, der falder i god jord, siger Anne Wedell-Wedellsborg.
I slutningen af 1980’erne besøgte Liu Xiaobo Aarhus Universitet. Siden har de danske universiteter indledt et samarbejde med et kinesisk universitet i Beijing. Bør Danmark overhovedet samarbejde med et land, der ikke overholder menneskerettighederne? Anne Wedell-Wedellsborg mener ikke, Liu Xiaobo ville have et problem med det dansk-kinesiske universitetssamarbejde.
– Det tror jeg, han synes er fint. Det er jo også en måde at påvirke med vestlige værdier. Han går ikke ind for boykot af Kina, siger Anne Wedell-Wedellsborg.
