Af Sanne Hyldgaard
shy@adm.au.dk
Inden for det første år efter endt uddannelse er man især udsat for arbejdsløshed. Dimittendledigheden ligger i øjeblikket på 21,4 procent.
Michael Svarer har forsket i arbejdsløshed og har haft adskillige speciale- og ph.d.-studerende, der også har nærstuderet emnet.
Han siger, at dimittender er særligt følsomme over for konjunktursvingninger, og at forskningen viser, at det gælder om at komme ind på arbejdsmarkedet i løbet af det første år efter endt uddannelse. Der er derimod ingen grund til panik, hvis det ikke lykkes de første par måneder, for sådan er det for de fleste.
– Men går der mere end et år, og den næste årgang dimitterer, begynder det at blive et problem. Man kan ikke udelukke, at arbejdspladserne foretrækker dem, der er helt nyuddannede, frem for dem der har gået ledige, siger han.
En nyuddannet, der dimitterer under stor arbejdsløshed, har generelt sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det kan Michael Svarer og hans studerende se i deres forskning.
– Konklusionerne er, at jo længere tid man er arbejdsløs, desto højere risiko vil man også have for at gå arbejdsløs senere hen, siger han.
Michael Svarer peger på, at Danmark faktisk har relativ lav ledighed sammenlignet med mange andre lande.
– Selv hvis ledigheden stiger igen, vil vi stadig være bedre stillet end så mange andre lande.
Mange akademikere vil svare nej til, om de arbejder med det, de er uddannet til, og Michael Svarer påpeger, at man bør tænke i alternative baner.
– Noget af det, vi har bemærket i forskningen, er, at rigtig mange umiddelbart svarer nej, når de bliver spurgt, om de arbejder med det, de er uddannet til. Men det er jo forkert. For eksempel kan en historiker andet end at arbejde på et gymnasium eller på et museum. Historikeren er også humanist og har brede kompetencer, der kan bruges i for eksempel kommunikation og rådgivning, siger Michael Svarer.
