Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
-Det er mit indtryk, at de hører på, hvad vi siger.
Anne Engelst Nørgaard læser historie og har sidefag i filosofi. Hun har i et halvt år været en af tre studenterrepræsentanter i akademisk råd på Det Humanistiske Fakultet.
– Inden rådsmøderne har vi typisk holdt formøder med underviserrepræsentanterne, for selve møderne i akademisk råd varer et par timer, og vi har kun haft to ordinære møder på et halvt år. Derfor kan det være lidt svært at få alle nuancer af en sag med, hvis vi ikke har diskuteret den i forvejen, siger hun.
Universiteternes akademiske råd blev med universitetsloven i 2003 gjort rådgivende. Det betyder, at rådene ikke formelt kan beslutte noget, som dekanen skal følge. Alligevel føler Anne Engelst Nørgaard, at det er arbejdet værd.
– Vi er bedre stillet med de akademiske råd end uden. Vi har et godt samarbejde med underviserne og dekanen, og jeg synes, vi kan snakke os til rette om mange ting. Samtidig får jeg også rent personligt en indsigt i, hvordan universitetet bliver styret ved at sidde i akademisk råd, siger hun.
Anne Engelst Nørgaard forklarer, at forårets møder i høj grad har haft den faglige udviklingsproces og det nye, store kulturvidenskabelige hovedområde som omdrejningspunkt. Og det, forventer hun også, fortsætter i både efteråret og den nye valgperiode efter nytår.
– Vi havde et ekstraordinært møde med rektor, hvor vi diskuterede fremtidens universitet, og vi har også i fællesskab i rådet indsendt en række punkter, hvor vi synes, at processen er problematisk ud fra et humaniora-synspunkt. Men jeg forventer da klart, at arbejdet fortsætter i de næste måneder, siger hun.
På alle ni hovedområder er nedsat et akademisk råd, som består af repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende.
Rådet har primært en rådgivende funktion – det vil sige, at dekanen, som leder hovedområdet, ikke er forpligtet til at følge det akademiske råds vedtagelser. Dog skal en række af hovedområdets og universitetets vigtigste sager forelægges rådet til diskussion, og tildelte ph.d.-grader skal også formelt godkendes af akademisk råd. Også de akademiske råd og deres fremtidige form har været diskuteret i forbindelse med den faglige udviklingsproces.
