Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
-Det seneste år i bestyrelsen har været virkelig spændende, fordi vi har diskuteret den faglige udviklingsproces. Her føler jeg virkelig, at man har haft mulighed for at gøre en forskel og være medbestemmende.
Anna Bager læser statskundskab og er desuden én af de to studenterrepræsentanter, der er valgt ind i universitetets bestyrelse fra Studenterrådet. Og ud over udviklingsprocessen handler bestyrelsesarbejdet meget om de store linjer for universitetets udvikling – strategiplaner, fysiske rammer, budgetter – noget som det godt kan være vanskeligt at formidle videre til de studerende, som ofte for længst er færdige med specialet, når de største beslutninger i sidste ende føres ud i livet.
– Jeg kan godt forstå, at det ikke er interessant at forholde sig til, hvor der skal ligge auditorier i 2028. Derfor har den faglige udviklingsproces også været god. Den er anderledes tæt på, fordi det er ændringer af fakultetsstrukturer og ”her og nu”-konsekvenser, siger hun.
Bestyrelsen har to studenter-repræsentanter ud af i alt 11 medlemmer. Alligevel mener Anna Bager, at de har rig mulighed for at gøre deres indflydelse gældende.
– Det har for eksempel været utrolig vigtigt for bestyrelsen og bestyrelsesformanden at have et enigt mandat bag beslutningerne om den faglige udviklingsproces. Det har vi kunnet bruge til at forhandle med, og vi har derfor haft mulighed for at stille nogle krav og rejse nogle debatter. Og hvis ikke man ved, at bestyrelsen betragter enstemmighed som væsentligt, kan det være svært som udenforstående at forstå, hvorfor det er relevant at deltage i et arbejde, hvor man kun sidder på to pladser.
Anna Bager og Studenterrådet forsøger at inddrage så mange studerende som muligt i arbejdet.
– Vi holder selvfølgelig fællesmøder i Studenterrådet, men samtidig handler det også om at stikke fingeren i jorden og lufte bestyrelsespunkterne blandt de studerende man møder, især hvis de ellers ikke normalt er interesseret i studenterpolitik, siger hun.
En af udfordringerne ved det komplekse bestyrelsesarbejde er ifølge Anna Bager også, at man oftest kun sidder et år ad gangen.
– Et år er utrolig kort tid. De fleste andre medlemmer sidder jo for tre-fire år ad gangen, mens man som studerende kan risikere kun at få seks møder i alt. Og hvis man bruger de første to på at sætte sig i respekt, så er der ikke meget tid tilbage.
Aarhus Universitets bestyrelse er universitetets øverste myndighed, som fastlægger retningslinjer for universitetets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. For eksempel har bestyrelsen i foråret diskuteret den faglige udviklingsproces, og det er også her, universitetets budgetter og regnskaber godkendes.
Bestyrelsen består af i alt 11 medlemmer: 6 eksterne medlemmer, 2 medlemmer der vælges for 4 år af det videnskabelige personale, 1 medlem der vælges for 4 år af det tekniske og administrative personale og 2 medlemmer der vælges hvert år af universitetets heltidsstuderende.
De eksterne medlemmer udpeges af bestyrelsen selv.
