Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
Spejdere med næse for forskningsprojekters kommercielle potentiale skal nu afsøge forskningslandskabet på Aarhus Universitet for projekter med netop den X-faktor. I første omgang er tre sundhedsvidenskabelige institutter med i et pilotprojekt, hvor en såkaldt scout endevender tre projekter på hvert institut for at se, om de har kommercielt potentiale.
– Vi tror, der er meget god forskning, som kan udvikles til kommercielle succeser men af en eller anden grund ikke bliver anmeldt til universitetet. Vores mål er at fange de projekter og få dem anvendt industrielt, siger Christina Sylvester-Hvid, ph.d. fra konsulentvirksomheden Wiborg Aps. Her er de eksperter i at vurdere og udvikle kommercielle muligheder i life science forskningsprojekter.
Scoutingprogrammet er en del af Aarhus Universitets nye strategi for teknologioverførsel. Den skal over de næste tre år gennemføres af universitetets Technology Transfer Office (TTO), der som overordnet mål har, at mest mulig viden bliver omsat i anvendelse.
Antallet af patenter er dog ikke afgørende, understreger Flemming Fink, der er centerdirektør ved TTO.
– Målet er også at bringe forskerne sammen med eksterne partnere. Der kommer betydelig flere penge ind til forskningen gennem samarbejdsaftaler end fra patenter, siger han.
Scouting er ikke noget nyt fænomen på AU. Men hvor det før drejede sig om at fortælle forskerne, hvordan de kan bruge TTO, og at de har pligt til at indberette deres opfindelser til universitetet, bliver forskerne nu direkte involveret i processen.
For at finde de forskningsområder, der kan have et kommercielt potentiale, screener konsulenterne forskningen på de tre institutter. De udvalgte forskere bliver så bedt om at beskrive et projekt i et abstract, som de sender til konsulenterne.
– Abstractet vil typisk være det samme, som indleveres i forbindelse med en publicering men med mere fokus på nytteværdien af forskningen, forklarer Christina Sylvester-Hvid. Hun understreger, at Scoutingprogrammet ikke skal fylde så meget, at det tager tid fra forskningen.
Senere på året præsenterer de udvalgte forskere deres forskning for hinanden på et seminar, hvor de også får feedback på potentialet i deres projekter og råd om, hvordan projekterne eventuelt kan udvikles videre kommercielt.
– Vi mener, det er vigtigt, at forskerne får en forståelse af, hvad der skal til for at kommercialisere en opfindelse, og hvornår det rette tidspunkt er inde. Det skulle gerne lette processen med at anmelde. Desuden har vi som mål, at forskerne efter disse seminarer opfatter TTO-enheden som en service for dem, siger Christina Sylvester-Hvid.
En del af TTO-enhedens strategi er, at blive mere netværksorienteret. Scoutingprogammet skal være med til at finde ambassadører, der kan motivere deres kollegaer og har indsigt i, hvor der bl.a. er patentmuligheder, som skal udnyttes, før forskningsresultater bliver publiceret.
– F.eks. er det ikke sikkert, at ph.d.-erne tænker på, at der kunne være noget at beskytte, inden de publicerer deres afhandling, siger Flemming Fink.
I pilotprojektet medvirker Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Farmakologisk Institut og Institut for Medicinsk Biokemi. Projektet skal være gennemført inden jul, hvorefter TTO-enheden vil vurdere mulighederne for at fortsætte Scoutingprogrammet.
Flemming Fink peger på, at TTO-enheden kan være med til at synliggøre forskningsresultater på en anden måde end via de faglige tidsskrifter og øge virksomhed-ers interessere i at lægge penge i forskningen. Problemet er bare, at en dansk forsker ikke som sin amerikanske kollega har glæde af at skrive patenter på sit CV. Og det er et paradoks, mener Flemming Fink.
– Når man har fået godkendt et patent, er det tjekket af på alle leder og kanter og har virkelig nyhedsværdi. Derfor ligger det også i den nye strategi for teknologioverførsel, at patenter og indberetninger skal tælle med på lige fod med publikationer.
Det er på dagsordenen, lover prorektor Søren Frandsen.
– Rektoratet ser gerne et øget fokus på samarbejde med virksomheder, og på de muligheder der ligger i spin-outs, patenter og licensaftaler. Det kræver, at vi arbejder videre med incitamentsstrukturer og meritering i bred forstand for at forbedre rammerne for de aktiviteter og udbrede dem til en bredere kreds af AU’s institutter og forskere.
Læs mere om strategien for teknologioverførsel på: au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/led/pke
