Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Uhygge på AU

Den 31. oktober er det Halloween. Oprindeligt stammer festligheden fra Europa. Alligevel er den uformelle amerikanske tradition mere populær end vores egen Allehelgensaften – også på Aarhus Universitet.


Af Rikke Carlsen
rc@adm.au.dk

Flere og flere danskere fejrer hvert år den amerikanske fest Halloween, og studerende i Århus er ingen undtagelse. Studenterhus Århus er nemlig også med på bølgen. Her fejres Halloween den 26. oktober til International Night, og igen den 30. oktober, hvor Black City kommer og spiller.
Men faktisk udspringer Halloween af Allehelgensaften, som vi har haft i Danmark i mange hundrede år.
Allehelgensdag blev i slutningen af 1700-tallet afskaffet som helligdag i den protestantiske kirke, og siden er traditionen næsten gået i glemmebogen for den almindelige dansker. Dagen markeres dog stadig i kirken den første søndag i november, hvor man mindes de afdøde kristne.
I USA er Halloween en uformel fest, der fejres med en slags karneval med okkulte og uhyggelige undertoner. Børn klæder sig ud, går fra dør til dør og tigger om slik. Familier udsmykker deres huse og forhaver med græskar og anden pynt, og mange voksne amerikanere fejrer Halloween med udklædning og store fester.

Hellere Halloween

Selve navnet Halloween kommer af ”All Hallows’ Eve”, altså ”Alle Helliges Aften”, men det er en noget mere farverig tradition end den kirkelige. Og danskerne er vilde med den. Så vilde at vi er begyndt at fejre den amerikanske model i stedet og landet over holder store fes-ter med gysertema – ligesom i Studenterhus Århus.
Lektor Søren Hein Rasmussen fra Historisk Afdeling, Aarhus Universitet, finder det ganske forståeligt, at vi overtager den amerikanske tradition.
– Vi har overtaget mærkedage i mer end 150 år. Danskerne møder jo blandt andet de amerikanske traditioner i film og tegnefilm hele tiden. Derfor ligger det lige til højrebenet at adoptere dem. De har noget legende og appellerende over sig, og så kan vi jo tage dem til os, uden at de ændrer vores liv. På den måde har vi blot en oplevelse mere i året, siger Søren Hein Rasmussen.

Kommercielle mærkedage

Der er i al almindelighed mere salg i kostumer, slik, uhyggelig pynt og dekorationer end i at tænde et lys i kirken, og de danske butikker tjener i dag godt på Halloween-merchandise.
Andre nye, kommercielle traditioner er også kommet til – gerne hjulpet på vej af butikkerne. For eksempel er Valentines Day den 12. februar efterhånden blevet en integreret mærkedag for de danske blomster- og chokoladebutikker, og hvert år markerer flere danskere dagen ved at forkæle dem, de har kær, med gaver og søde kort.
– Vi får ganske vist nogle af traditionerne fra en stærk amerikansk populærkultur, men jeg mener ikke, at vi ufrivilligt får dem trukket ned over hovedet. Vi kan jo lide dem!, siger Søren Hein Rasmussen.
Ifølge ham kan vi forvente at se endnu flere internationale traditioner i Danmark i fremtiden – også fra andre dele af verden.    


Læs mere om arrangementerne: studenterhusaarhus.dk

 


Hvor kommer traditionen fra

De fleste folkelige festligheder har rødder mere end ét sted. Dette gælder også for Halloween/Allehelgensaften.

Det menes, at traditionen oprindeligt var en slags keltisk nytår, der blev fejret i november. Altså en overgangssituation, hvor året skifter, og hvor overnaturlige væsner og kræfter har friere spil end ellers. Skikken blev, ligesom med mange andre hedenske traditioner, gjort kristen, da missionærerne omvendte kelterne.

I den katolske kirke fejrer man de afdøde helgener på Allehelgensdag den 1. november.

Græskarlygten er en amerikansk tradition, der udspringer af det irske sagn: ”Jack of the Lantern”. Han levede et gudfrygtigt liv og snød selveste Fanden flere gange. I døden blev han dømt til at vandre hvileløst om mellem himmel og jord – med en roe udhulet som lanterne.