Det er svært at svare på, hvem min yndlingslærer var, for mange af mine nuværende kolleger har været gode undervisere. Men hvis jeg skal fremhæve den underviser, som har gjort størst indtryk på mig, så er det Jørgen Elklit. Vi var aldrig et sekund i tvivl om, at manden vidste, hvad han talte om, og han var samtidig i stand til at formidle stoffet på en vedkommende måde. Der var en autenticitet i, at han selv havde været involveret i forskellige demokratiseringsprocesser rundt omkring i verden, blandt andet da Afghanistan skulle have ny forfatning. Hans anekdoter var ikke bare anekdoter for anekdoternes egen skyld, de var meget relevante for undervisningen og gjorde stoffet levende.
Florian Langbehn, ph.d.-studerende,
Institut for statskundskab,
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Finn Olesen, som underviser os i videnskabsteori, er min yndlings-lærer. Han forstår at blande sin undervisning med en lidt syret humor, og han er rigtig skæg. Det er rart at få sådan nogle breaks, så det hele ikke bliver så tørt og tungt. Man er lidt mere vågen i timerne, end man måske ellers ville være.
Nogle af mine venner havde præsenteret faget lidt som ”dødens pølse”, så det var nok også det, jeg havde forberedt mig på, men jeg synes, han er i stand til at præsentere det helt vildt godt, så man har lyst til at forberede sig og deltage.
Studerende på informationsvidenskab,
Det Humanistiske Fakultet.
Jeg havde en yndlingsvejleder, der hed Gorm Danscher. Han var professor i anatomi og senere dekan. Det inspirerende ved ham var, at der var stor mulighed for selv som helt ung studerende at komme med sine egne idéer og projekter – og faktisk også gennemføre dem. Der var selvfølgelig noget styring, men der var også så meget anarki, at der ikke var nogen, der på forhånd definerede, hvad det ”rigtige” projekt var. Det kunne man selv være med til at bestemme. Det gjorde, at jeg ikke gik død i mine forskningsprojekter, for det var okay at bryde traditionen, så længe det, vi lavede, var sjovt og kunne give anledning til nogle fornuftige og brugbare resultater. Der var altid arbejdsglæde og aldrig nogen, som lavede sure projekter.
Jørgen Rungby,
professor, Farmakologisk institut,
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Jeg kan rigtig godt lide vores lab instructor Erik Funder. Han er evigt optimistisk. Når man kommer ind, er han superentusiastisk, og man kan mærke, at han virkelig vil have, at vi skal lære noget spændende. Og så bliver man meget mere interesseret og yder også det mere for det.
På et tidspunkt til en lektiecafé kom han over til os og råbte: ”Ej, der sidder jo mine yndlingselever!” Det kan da godt være, han har sagt det til mange før, men man bliver glad alligevel.
Kris Sikjær,
1. semester på bioteknologi,
Det Naturvidenskabelige Fakultet.
Min yndlingslærer var Line Ramsing. Hun underviste os i kulturforskelle, og jeg husker hende især for hendes personlige involvering. Hun brugte sig selv billedligt for at få os til at være interesserede og for at inddrage os. For eksempel kunne hun finde på at klæde sig ud for at vise en pointe.
Hun holdt undervisertalen til min dimission, hvor hun mødte op i en lang, sort jakkesætsjakke på scenen og skulle holde en højtidelig tale. Men da hun havde talt i nogle få minutter, sagde hun: ”Jeg gider egentlig ikke stå her og tale om noget kedeligt. Jeg vil hellere synge!”, og så smed hun jakken. Inden under havde hun en rød cocktailkjole på. Det var så sejt, og det er hendes måde at være på.
Julie Inger Goodall,
fuldmægtig, studievejledningen,
Handelshøjskolen.
Min yndlingslærer er Anders Foss, som jeg blandt andet har til Studium Generale. Han er utrolig pædagogisk og bruger mange visuelle virkemidler i sin undervisning, for eksempel små sjove billeder på sine PowerPoints. Det gør, at man hele tiden bliver fanget af undervisningen. Og hvis man falder af, bliver man meget hurtigt koblet på igen.
Anders Foss er også god til at markere, at forelæsningen begynder – for eksempel ved at indlede undervisningen med et lille stykke klassisk musik, så vi ligesom kommer til stede og mentalt forbereder os på at lære noget. Nogle gange afslutter han undervisningen med et sjovt filmklip, som har relation til det, vi har lært. Man glæder sig virkelig til at komme til hans timer.
Maiken Norup,
1. semester på medievidenskab,
Det Humanistiske Fakultet.
Min historielærer Leo Tandrup kunne engagere sig med liv og sjæl og inddrage sin egen person i undervisningen. Han lagde nogle helt anderledes – og ofte skæve - vinkler på stoffet.
Da jeg var færdig med at læse, tilbragte jeg over 20 år i gymnasieskolen, hvor jeg også underviste i historie. Når jeg forberedte mig på at skulle formidle vanskeligt stof, tænkte jeg mange gange på, hvordan Tandrup ville have grebet det an, fordi han i sin tid lærte os studerende at se stoffet på en helt anden måde. Han var virkelig en øjenåbner.
Susanne Vork Svendsen,
områdeleder, Det teologiske studienævnssekretariat,
Det Teologiske Fakultet.
Min yndlingslærer er Hans Jørgen Lundager Jensen. Han har en helt uudtømmelig viden og en evne til at kaste om sig med bibelcitater, som var det en ren lyst for ham. Han er en fantastisk formidler og god til at drage paralleller mellem gammeltestamentlige fænomener og vores hverdag, for eksempel har han beskrevet en af byerne fra Bibelen som oldtidens svar på Sunny Beach. Han bruger humor i undervisningen uden at gå på kompromis med det faglige.
Matthias Schjøtz,
1. semester på religionsvidenskab,
Det Teologiske Fakultet.
