Af Bjørg Tulinius
btu@adm.au.dk
Tycho Brahes liv og ikke mindst hans død er omgærdet af både gåder og rigtig mange mere eller mindre fantasifulde teorier.
En af dem er, at den danske astronom døde, fordi han af høflighed havde holdt sig for længe til et middagsselskab hos en baron, og at hans blære derfor sprang dagen efter.
En anden teori er, at Tycho Brahe døde af kviksølvforgiftning fra medicin med det giftige stof, som han frivilligt havde indtaget.
Og endelig er der de helt kulørte historier om, at han måske endda blev myrdet af andre videnskabsfolk, der havde et horn i siden på den verdensberømte dansker, der i dag betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.
Jens Vellev er lektor ved Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi.
Han kender alle teorierne og synes selvfølgelig også, at de er interessante. Men det er ikke gåden om Tycho Brahes dødsårsag, der er Århusarkæologens primære drivkraft, når han mandag den 15. november endelig får drømmen opfyldt og kan åbne Tycho Brahes grav i Prag og efterfølgende være med til at undersøge krypten og resterne af astronomens knogler, hår og skæg.
For Jens Vellev handler gravåbningen og de følgende undersøgelser af Tycho Brahes rester mest af alt om at få svar på, hvordan han levede, og hvordan det eventuelt har påvirket hans forskning.
– Nu har vi muligheden for at få ham gennemanalyseret, ligesom det er sket med andre af historiens kendte videnskabsmænd som f.eks. Kopernikus, siger han.
Og det tiltaler Århus-forskeren, at det er en enestående begivenhed, han skal være med til.
– For mig handler det om, at forskning skal være sjovt. Og derfor siger jeg altid til mine studerende, at det jo ikke er specielt morsomt at være nummer 261.000, der åbner en gravhøj, men at de må finde på noget andet, fortæller Jens Vellev på en travl dag, hvor telefonen på hans lille Moesgård-kontor hele tiden gør opmærksom på sig selv med nye journalister i røret, der gerne vil tale med manden bag den store begivenhed.
Jens Vellev fik idéen om at forstyrre gravfreden i den gotiske Teynkirke til en konference i Prag for knap ti år siden. Det var i 2001, hvor han deltog i en konference i den tjekkiske hovedstad i anledning af 400-året for Tycho Brahes død. Jens Vellev var blevet interesseret i Tycho Brahe, fordi astronomen havde en papirmølle, der ifølge Vellev var en af renæssancens mest spektakulære industrivirksomheder.
– Jeg var selv i gang med at grave en papirmølle ud herhjemme og fandt så ud af, at Tycho Brahe var meget avanceret i sin papirfremstilling, og det var så det, jeg skulle tale om på konferencen, fortæller han.
Men de mange forskellige indlæg om Vellevs berømte landsmand gjorde ham alligevel mere end almindeligt nysgerrig, og en idé tog form.
– Jeg foreslog simpelthen, at vi skulle genåbne graven, så vi kunne få svar på en række af vores spørgsmål om Tycho Brahes liv. Og så var det, at virkeligheden meldte sig – og blev til ti års jysk tålmodighed og gentagne besøg hos myndighederne i Prag.
– Det gik op for mig, at der stadig er levn fra det tidligere østland, nemlig et meget omfattende bureaukrati, siger Jens Vellev med et glimt i øjet.
For både sognepræst, borgmesterkontor og forskellige antikvarkontorer skulle ind over ansøgningen, og mange gange gik sagen helt i stå.
Men nu er alle kontrakter i hus på både tjekkisk, engelsk og dansk, og der er lagt op til den helt store mediebegivenhed, når krypten åbnes, og kisten med resterne af Tycho Brahe køres gennem Prag fra kirken til hospitalet, hvor forskerholdet går i gang med deres undersøgelser. Tycho Brahes kone bliver muligvis også undersøgt, da hun er begravet samme sted, og hendes jordiske rester kan på den måde indgå som kontrol i forhold til undersøgelserne af ægtemanden.
Om fredagen skal Tycho Brahe så genbegraves under endnu mere pomp og pragt. Der vil være deltagelse fra den danske regering – og store dele af pressen har også meldt deres ankomst.
Det er i øvrigt anden gang, Tycho Brahe bliver forstyrret i sin grav.
I 1901, i anledning af 300-året for hans død, blev graven åbnet ganske kort af en tjekkisk læge. Her blev der også taget prøver af Brahes skæg, og den lokale kirketjener klippede små stykker af Tycho Brahes ligklæder, som han solgte til besøgende i kirken.
Men der blev aldrig lavet en officiel rapport om selve undersøgelsen, og de måleinstrumenter, man havde dengang, var i sagens natur heller ikke nær så avancerede, som de er i dag.
Det bliver Jens Vellevs opgave at lave en sammenfattende tolkning af de mange forskellige rapporter, som denne undersøgelse munder ud i. Forskerholdet tæller nemlig både læger, kemikere, fysikere, tekstilkonservatorer og arkæologer fra både Danmark og Tjekkiet.
– Derudover er jeg selv mest interesseret i at dykke ned i selve gravmonumentets historie, og så håber jeg, at vi bliver i stand til at rekonstruere hans tøj, så vi på den måde får et enestående eksempel på en renæssancedragt. Så må de andre tage sig af kviksølvet og blæreundersøgelserne, lyder det fra Jens Vellev, inden han igen må til telefonen og alle journalistopkaldene og svare på nøjagtig de samme spørgsmål – en gang til.
