Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Området ved Søren Frichs Vej er et klassisk industriområde. Bilerne drøner forbi på den trafikerede vej, og forretningsfolk haster ind og ud af virksomhederne, der har til huse i en række slidte betonbygninger. På første sal i en af bygningerne finder vi konsulentvirksomheden Rambøll/Attractor. Her er farvestrålende kunst på væggen, levende lys på bordet og fyldte chokolader i skålen.
Lokalerne er klar til at modtage kunderne: ledere, mellemledere og medarbejdere, der er optaget af ledelse, proceskonsultation eller coaching. Filosoffen Heidegger spøger i lokalerne. I Rambøll/Attractor sidder nemlig erhvervs-ph.d.-studerende og konsulent Morten Ziethen, der vil vise, at den tyske filosof kan lære virksomheden noget om coaching.
– Mit projekt handler om, i hvilket omfang vi mennesker selv kan være med til at bestemme, hvordan vi drømmer, ønsker og tænker om os selv og vores livssituation. Her tager jeg udgangspunkt i Heideggers tanker om frihed. Populært sagt er frihed for Heidegger et spørgsmål om, at mennesket ikke bare ubevidst overtager samfundets normer, siger Morten Ziethen.
Morten Ziethen var ansat i Rambøll/Attractor som konsulent, da virksomheden spurgte, om han ville skrive en erhvervs-ph.d. Filosoffen bruger i dag det meste af tiden på sit projekt, men han underviser også på kurser, ligesom han løbende har coachingsamtaler med kunder. Ideen med en erhvervs-ph.d. er nemlig, at den ph.d.-studerende også skal arbejde i virksomheden. Her er kunsten for Morten Ziethen at sammentænke arbejdet og forskningen.
– Jo mere projektet skrider frem, jo mere kan jeg integrere elementer fra mit projekt i min undervisning og i mine individuelle samtaler med folk. Jeg sidder ikke ligefrem og tænker på Heidegger under coachingsamtalerne, men efterhånden som projektet tager mere form, begynder jeg at bruge det i praksis, siger han.
De mennesker, der kommer for at få coaching, kan være alt fra en leder, der føler sig udbrændt, til en gruppe folkeskolelærere med samarbejdsvanskeligheder.
Det bedste ved at være erhvervs-ph.d.-studerende er ifølge Morten Ziethen, at man er tæt på praksis. Når man udvikler teori, som skal være god for praksis, er det en stor fordel, at man både sidder i et praktisk og et akademisk miljø. Det er dog samtidig det sværeste ved ordningen, der foreskriver, at den studerende skal bruge 50 procent af sin tid på universitetet og 50 procent på virksomheden.
– Den største udfordring er, at begge organisationer forventer, at man er der cirka 70 procent af tiden. Der er masser af møder begge steder, og jeg kunne møde mig ihjel, hvis jeg skulle komme til alt det, begge organisationer gerne vil have mig til. Derfor skal man fra starten være transparent omkring problemstillingen og få en god snak med begge organisationer, siger han.
Rambøll/Attractor kan bruge resultaterne af Morten Ziethens erhvervs-ph.d. på flere måder. For det første kan projektets filosofiske teorier udvikle sig til nye produkter og ydelser, for eksempel et helt nyt coachingkursus. For det andet er der en brandingværdi for virksomheden i at positionere sig som forskningsbaseret. For det tredje giver filosoffens arbejde anledning til en indre refleksivitet i organisationen, der i udgangspunktet bygger på en anden teoritradition end den, Morten Ziethen beskæftiger sig med.
– Rambøll/Attractor bygger traditionelt på systemteorien, der i en radikal drejning siger, at det ikke er dig selv, der bestemmer, hvordan du tænker. Mit projekt fungerer som en ”venlig forstyrrelse” forstået på den måde, at det er med til at gentænke det fundament, som der bliver tænkt og arbejdet ud fra i huset, siger han.
Man kunne tro, at en filosof i det private erhvervsliv ville møde nogle fordomme. Det er dog ikke tilfældet for Morten Ziethen, da Rambøll/Attractor i forvejen har mange akademikere ansat. På Institut for Filosofi og Idéhistorie møder han heller ingen fordomme omkring selve erhvervs-ph.d.-ordningen.
– Jeg oplever ikke, at jeg som erhvervs-ph.d.-studerende skal forsvare min faglige ret til at være indskrevet på instituttet. Det hænger nok sammen med, at jeg er fagligt accepteret af de andre ansatte på instituttet. Det hænger nok også sammen med, at instituttet aktuelt har en strategisk interesse i at orientere sig mod det ledelsesmæssige og organisatoriske felt. Den største fordom i universitetsmiljøet er dog stadig, at det private erhvervsliv kun er ude på at tjene penge og udnytte folk.
– Vi har to erhvervs-ph.d.er lige nu, og vi har en ambition om at lave et mere kontinuerligt erhvervs-ph.d.-miljø på tværs i organisationen. Vi har erhvervs-ph.d.er, fordi vi som organisation har en interesse i at bygge bro mellem det akademiske og det praktiske. Det er et vigtigt udgangspunkt for at videreudvikle vores forretning. Det interessante for os er egentlig ikke så meget selve den afhandling, som foreligger til sidst.
Selve processen er det mest interessante for os, fordi Morten løbende bidrager med sin viden i mange forskellige sammenhænge.
Erhvervs-ph.d.-ordningen er vokset ud af det teknisk-naturvidenskabelige område, der tidligere har domineret ordningen fuldstændig. Det gør de dog ikke mere.
25-28 procent af erhvervs-ph.d.erne er i dag fra de merkantile, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder. De humanistiske erhvervs-ph.d.er er i fremmarch, men stadig i mindretal:
På Aarhus Universitet er der lige nu indskrevet otte erhvervs-ph.d.-studerende på Det Humanistiske Fakultet, to på Det Teologiske Fakultet og fire på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
