Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
På det kommende Aarhus Faculty of Science and Technology foreslår analysegruppen, der har kigget på den fremtidige faglige organisering, at hovedområdet går fra de nuværende 24 institutter til 14. Ønsket er på sigt, at hvert enkelt instituts forskningsmedarbejdere skal samles geografisk. Samtidig lægger forslaget op til at etablere én ph.d.-skole og to studienævn på hele det nye hovedområde.
Det nye forslag tager desuden hul på den svære debat om, hvordan fremtidens økonomi skal skrues sammen på det kommende hovedområde. I øjeblikket er der forskelle på, hvordan de videnskabelige medarbejdere er ansat på henholdsvis DJF, DMU og NAT, og samtidig er forholdet mellem, hvor mange VIP’er og TAP’er der er på nuværende hovedområder, også meget forskelligt. Hvordan disse modeller på sigt skal tilnærmes hinanden, skal et særligt økonomisk analyseudvalg se nærmere på.
Analysegruppens forslag blev sendt i høring den 22. november, og medarbejderne kan melde tilbage indtil den 3. december.
Aarhus Faculty of Health Sciences står i den særlige situation, at hovedområdet kun i begrænset omfang er anderledes end det nuværende Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Medarbejderne på fakultetet har blandt andet været inddraget i processen i et sparringsforum, men i modsætning til de andre hovedområder står dekan Allan Flyvbjerg som endelig afsender af høringsudkastet til fremtidig struktur.
I høringsudkastet foreslår han at reducere antallet af institutter fra ti til fem ved at reducere antallet af biomedicinske institutter fra seks til et. Tidligere har institutterne været indrettet efter deres forskning og bidrag til særligt lægeuddannelsen, men ifølge oplægget skal institutstrukturen fremover i stedet ”primært indrettes efter de faglige udfordringer inden for forskning og udvikling”, som det hedder.
Høringsudkastet foreslår desuden at spejle den overordnede organisering af universitetet ved at oprette tre interne fora på hovedområdet for henholdsvis forskning og talentudvikling, uddannelse samt videnudveksling. Her skal forskere og institutledere komme med indspark til hovedområdets tre prodekaner, der i kraft af den overordnede universitetsstruktur netop skal arbejde særligt med disse områder på tværs af universitetet.
Dekanens forslag blev sendt i høring den 19. november, og medarbejderne kan melde tilbage indtil den 3. december.
På Aarhus School of Business and Social Sciences lægger analysegruppen op til, at det kommende hovedområde skal have otte institutter, som i høj grad bliver defineret ud fra de nuværende uddannelsesbrands. Tværfagligheden skal sikres af en række tværgående centre og labs samt et overordnet tværgående studienævn, der behandler tværfaglige meritansøgninger.
På økonomiområdet lægger gruppen op til, at indtægterne gives direkte til institutterne efter samme fordelingsnøgle, som de indtjenes til universitetet. Herefter betaler institutterne selv for fællesadministrationen og fakultetsadministrationen efter, hvor meget de trækker på den.
Analysegruppen forslår også en særlig model for myndighedsbetjeningen, hvor forskere med store myndighedsprojekter bliver midlertidigt ansat i et aktieselskab, der ejes af en selvstændig erhvervsdrivende fond. På den måde vil udvalget sikre både økonomisk og forskningsmæssig adskillelse mellem myndighedsbetjening og basisforskning.
Hos Erhverv og Samfundsvidenskab har udspillet allerede været i høring, og de videnskabelige medarbejdere har meldt tilbage via en ønskerunde.
På Aarhus Faculty of Arts har den nye dekan Mette Thunø nedsat en task force, som skal formulere udkast til en vision for det nye fakultet og den kommende faglige institutstruktur frem til den 27. januar. Arbejdet skal supplere fakultetets oprindelige analysegruppe, og det betyder, at udredningsarbejdet på Kulturvidenskab først er færdigt halvanden måned efter de øvrige hovedområder.
– Begrundelsen er helt simpelt den, at jeg gerne vil skabe en proces, hvor medarbejderinddragelsen på analyseniveauet er lidt bredere. Nu får vi både analysebidrag fra analysegruppen bestående af institutledere og prodekaner plus en anden synsvinkel, der kommer fra medarbejderne, siger Mette Thunø.
Den nye task force’s medlemmer er både fundet blandt de akademiske råd, blandt studielederne og forskerne.
– Jeg vil gerne have så mange kvalificerede bidrag som overhovedet muligt, når beslutningen skal træffes. Derfor har jeg fået rektors støtte til at gøre processen lidt længere end oprindeligt planlagt, siger hun.
Udvalgsarbejdet fra Kulturvidenskab kan følges på hjemmesiden www.au.dk/fu og afsluttes sidst i januar, hvorefter forslaget sendes i høring hos alle medarbejdere frem til den 18. februar.
