Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Erhvervsrettet forskningsfrihed

Hvordan står det til med forskningsfriheden i erhvervs-ph.d.-ordningen? UNIvers spørger Jacob Alsted, konsulent i Haslund & Alsted for Forsknings- og Innovationsstyrelsen.


Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk

Har man som erhvervs-ph.d.-studerende forskningsfrihed?
– Der er flere aspekter ved forskningsfrihed. I en erhvervs-ph.d. gælder for det første, at man ikke helt selv bestemmer, hvad man vil forske i. Man skal jo forske i et projekt, som virksomheden finder interessant. Allerede når man starter på en erhvervs-ph.d., er man derfor lidt bundet i sin forskning. Men det er netop det, der er pointen ved en erhvervs-ph.d. – at man skal bygge bro mellem universitetet og erhvervslivet. Derved udvikler man nogle særlige evner og forbedrer sine erhvervsmuligheder efter endt studium.

Har den erhvervs-ph.d.-studerende fuldstændig frihed til at publicere sine forskningsresultater?
– I de fleste virksomheder er der ingen problemer. For nogle virksomheder er det vigtigt at beskytte det, den erhvervs-ph.d.-studerende finder ud af, for eksempel i form af patenter. Nogle få studerende bliver forsinket i deres publicering, fordi de skal afvente patentansøgninger. Det sker ikke så tit, men det sker. Det betyder ikke, at den erhvervs-ph.d.-studerende ikke får sin grad, det betyder bare, at man måske ikke med det samme kan publicere alt, man har lavet.

Kan den studerende i selve forskningsprocessen have fornemmelsen af, at virksomheden kigger ham over skulderen og måske ønsker bestemte resultater?
– Det er helt klart, at der sker en tilpasning af forskningen til virksomhedens behov og ønsker. Det er forudsætningen for hele ordningen, at det skal være sådan, da det er denne vidensoverførsel mellem universitet og erhvervsliv, der er interessen for begge parter. Når man sidder i processen, betyder det også, at når projektet skal ændre kurs undervejs, så ændrer det kurs i den retning, som virksomheden gerne vil. Men hvis du med ”kigger over skulderen” mener, at den studerende fabrikerer resultater til fordel for virksomheden, så mener jeg ikke, det sker. Det er en vigtig skelnen.

Er det noget, I oplever problemer med i praksis?
– Mit indtryk er ikke, at det er et problem, simpelthen fordi man som erhvervs-ph.d.-studerende er indstillet på at lave et forskningsprojekt, som virksomheden synes, er interessant. Det er faktisk det sjove ved ordningen.

 


Flere erhvervs-ph.d.er

Antallet af erhvervs-ph.d.er er generelt stigende. I 2010 er der indtil videre optaget 96 erhvervs-ph.d.er, og hvis den udvikling fortsætter resten af året, forventer man at nå omkring 128 optagne. Det vil i givet fald være rekord for ordningen. I 2010 er der afsat 135 millioner kroner til nye projekter mod 104 millioner kroner i 2009.