Af Lasse Emil Frost
lef@adm.au.dk
Der står en jura-studine i et skovbryn ved Skarresø på Syddjurs. Hun har lyst hår, høje stilethæle og et par skinnende røde læber i sit velpudrede ansigt. Pludselig kommer der en snavset mand i skovmandsskjorte og arbejdshandsker og giver hende en økse. ”Hug noget brænde for mig”, beordrer han hende smilende. Mistroisk og tøvende griber hun fat om skaftet, men opdager hurtigt, hvor fundamentalt sjovt det er at kløve træ. Få minutter senere står hun i Kansas-sæt og ligner en, der aldrig har lavet andet.
Manden hedder Villads Claes Olesen. Til daglig studerer han lingvistik på AU, men i 2008 tog han initiativ til Skarresøforeningen (nu Foretagsomhedsprojektet) i forældrenes landsted i Skarresø. Siden har han brugt tiden uden for studiet på projektet, der vil nedbryde fordomme, opøve arbejdsglæde og initiativlyst og fremme udveksling af alle slags kundskaber mellem alle slags unge århusianere.
Idéen opstod, da Villads Claes Olesen under en ombygning i barndomshjemmet opdagede, hvor lidt praktisk arbejde han egentlig kunne udføre på egen hånd.
– Jeg tilkaldte derfor nogle venner, som hjalp med det, de hver især kunne, og arbejdsglæden var så overvældende, at det straks blev til en tradition, fortæller han.
Og traditionen blev hurtigt til oprettelsen af Skarresøforeningen, der senere blev omdøbt til Foretagsomhedsprojektet. Her mødes både universitetsstuderende og håndværkere den anden og tredje weekend hver måned på landstedet og arbejder på forskellige praktiske projekter. Under arbejdet er der øl, og fyraftnerne bliver i reglen fejret med fest. Derudover afholdes der en årlig sommerfestival, Skarresø Festival.
– Det er nemlig først og fremmest for hyggen, man skal komme, fortæller Villads Claes Olesen.
Projektet blev da fra begyndelsen også modtaget utrolig positivt fra alle kanter. Især Facebook-siden bugnede med opmuntrende ord og positive tilkendegivelser. Men trods det, og selvom det ikke koster andet end en halv time i bus fra Århus at være med i den hyggelige kundskabsudveksling, var det svært reelt at tiltrække byens studerende.
– Og det kan der være mange årsager til. Folk tror måske, at landet ligger en milliard kilometer væk, eller at projektet er noget værre hippie-pis. Men da århusianerne ikke kom til Foretagsomhedsprojektet, måtte Foretagsomhedsprojektet jo komme til århusianerne, fortæller Villads Claes Olesen.
Derfor udvidede han projektet i Skarresø med Særlige Tjenester for Århusianere (S.T.Å). En gruppe, der har afsat hver onsdag hele året til at tage ud som kappeklædte hverdagshelte og udføre alle former for forefaldende arbejde for folk. Med arbejdsglæden og en enkelt håndbajer som eneste betaling.
– Vi havde en idé om, at det ville vælte ind med opgaver, men endnu har kun ganske få benyttet sig af tilbuddet, siger Villads Claes Olesen og fortæller, at det dog er blevet til et par ganske underholdende opgaver. Blandt andet har de sorteret en cd-samling, klargjort en båd og lyttet en større skriftlig opgave igennem.
– Men det er som om, folk bliver mistænksomme, når man ikke kræver penge for at hjælpe dem, uddyber han.
Villads Claes Olesen vil af med denne mistænksomhed. Han tror nemlig, at den både er årsagen til byboerens frygt for landet og akademikerens foragt for håndværkeren. At det er den, der står i vejen for, at vi fordomsfrit kan samarbejde på tværs af fagområder og lære noget af hinanden.
– Og en god måde at bløde op for mistænksomheden er ved, at vi hverdagshelte i S.T.Å er mere opsøgende. I det praktiske, initiativtagende arbejde glemmer man nemlig disse forskelle og finder ud af, at vi har stor glæde af hinandens kundskaber, siger han.
– Jeg har for eksempel en iransk ven, som fortalte mig, at arbejdet i Skarresø var den bedste måde at lave integration på, tilføjer han og erkender, at projektet let kan komme til at lyde ret sektagtigt og frelst.
Men ifølge Villads Claes Olesen handler det i bund og grund om at tage folk alvorligt. Og at man sætter handlinger bag sine ord.
– Veluddannede århusianere ved jo godt, hvad de rigtige meninger er, og de synes jo også godt om tanken bag vores projekt. Problemet er bare, at det kun for sjældent resulterer i handling. Det er dét, vi forsøger at gøre noget ved i Skarresø og som hverdagshelte rundt omkring i Århus, siger han.
