Af Marie Louise Gammelgaard
mlg@hum.au.dk
Taxachaufføren i Tirstrup er ikke utilfreds med at skulle køre med dén bagage. Han genkender middelalderarkæolog Jens Vellev fra fjernsynet de seneste dage: ”Var det ikke dig, de interview-ede?”
Lørdag eftermiddag den 20. november er lektoren fra Aarhus Universitet netop landet fra den tjekkiske hovedstad. I sin sorte Haglöfs rygsæk har Jens Vellev ugens resultater: forseglede plas-tikposer med nogle af de meget små prøver – skæg, hår, knogleprøver og tanddele – samt fire dvd’er med data fra CT-skanninger af knoglerne.
På vej ind til Århus gør han status over den seneste uge, åbningen af den verdenskendte astronoms grav i Prag og de indledende undersøgelser af de fysiske rester.
– Det har været meget intenst. Lidt surrealistisk. Vi har levet vores helt eget liv dernede, uafhængigt af resten af verden, siger han.
Arkæologen har i den hvirvlende tidslomme stort set haft lige dele travlt med at deltage i undersøgelser med danske, svenske og tjekkiske forskerkolleger rundt om i byen – og med at tale med journalister. Tycho Brahe-holdet har ikke bare været efterspurgt af pressen, men af verdenspressen og er blevet opsøgt både af nyhedsmedier og af videnskabelige skrifter som Science og Nature. Som en journalist fra verdens største nyhedsbureau AP udtrykte det: ”Everybody loves this story”. Og for Jens Vellev er det en cadeau – hvor stor interessen var, kom dog bag på ham.
– Det er nok første og sidste gang, jeg prøver at være i kontakt med verdenspressen. Men på sin vis er der ikke forskel på at snakke med New York Times og TV-Møn – de stiller de samme spørgsmål. Den baggrundsviden, journalisterne udviste, var dog meget forskellig. Nogle var kun interesserede i mordteorier, andre ville gerne høre om vores generelle arbejde, fortæller han.
Skal han fremhæve et par øjeblikke fra ugen i Prag, tøver han ikke:
– Da vi tog låget af kisten mandag aften og så, at alt var velbevaret og i lige så god stand som ved gravåbningen i 1901. Vi havde frygtet, at tinkisten kunne være beskadiget, og at knoglerne kunne være gået til. Og havde vi ikke fundet noget, var plan B at tage hinanden i hånden og gå ud og drikke tjekkiske øl i rimelige mængder. Men heldigvis er materialet så godt, at vi kan lave de undersøgelser, vi gerne vil, fortæller han.
Da Jens Vellev torsdag middag besøgte sine tjekkiske arkæologkolleger i Týnkirken, hvor Tycho Brahe blev begravet i 1601, og konen i 1604, blev han slået af det syn, der mødte ham i krypten under kirkegulvet.
– At se Tycho Brahes kones skelet ligge med underbenenes knogler i ret orden, mens resten af skelettet viste sig som et aftryk på kistebunden – det var fantastisk. Det mindede om, når man ser dinosauraftegninger i gamle stenlag.
På vej ind ad Grenåvej konkluderer forskningslederen, at holdet nåede alt det, de havde planlagt i Prag, men at de ikke havde klaret det med én dag mindre. I løbet af ugen blev der lavet dokumentation og beskrivelser, i de kommende måneder foregår analyserne. Vellev ved, at der sikkert vil være stor opmærksomhed om den endelige rapport, men tager det helt roligt:
– Det er meget dygtige forskere, der står for at lave de mange forskellige analyser. Allerede nu er der kommet noget nyt ud af det – vi har fået indblik i det arkæologiske: gravkammeret. Og dragten er blevet overdraget til Prags bymuseum og var så velbevaret, at muligheden for, at den kan genskabes, er stor. Med CT-skanning-erne kommer vi til at kunne lave et vellignende ”portræt” af Tycho Brahe, og vi vil også komme frem til et eller andet angående helbredstilstand og medicinindtag, siger han.
Taxaen nærmer sig Århus, hvor Jens Vellev glæder sig til atter at se familien, der deltog i første del af processen i Prag – og til at få styr på alle de mails, der er kommet i ugen.
Dagen efter er planen at gå en tur ned i skoven ved Højbjerg og se på rådyr.
Du kan stadig læse meget mere om åbningen, undersøgelsen og lukningen af Tycho Brahes grav, på Det Humanistiske Fakultets hjemmeside.
Klik ind på: humaniora.au.dk/events/tychobrahe/
