Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskere uenige om SU

Både oppositionen og de studerende klandrer regeringens SU-udspil for at skabe ulighed i uddannelsessystemet. Men har de nu også ret i det? Økonomer og sociologer er uenige.


Af Lasse Emil Frost
lef@adm.au.dk

Oppositionen skyder disse dage med skarpt mod regeringens SU-udspil. Og nu har de studerende tilsyneladende også meldt sig ind i kampen. Syv ud af ti studerende mener således, de ville være længere tid om at tage deres uddannelse, hvis de fik frataget et års SU. Næsten hver anden ville overveje ligefrem at afbryde uddannelsen. Det viser en spørgeskemaundersøgelse om studenterøkonomien foretaget af Ungdommens Analyse enhed tidligere i år.
Formanden for Danske Studerendes Fællesråd Mikkel Zeuthen, mener endda, at regeringens forslag vil ramme de studerende fra lavindkomsthjem allerhårdest, da det i forvejen er dem, der er længst tid om at gennemføre en uddannelse.
– At tage SU fra de langsomme studerende og give til de hurtige vil i bedste fald betyde, at de langsomme bliver endnu langsommere, og i værste fald at flere studerende vil falde fra, siger han.
Vejen til de høje indkomster
Medlem af Skattekommissonen og professor i økonomi ved Institut for Økonomi, Helena Skyt Nielsen, tror ikke, at man kan bruge spørgeskemaundersøgelser til at forudsige konsekvenserne ved en SU-reform.
– Der er meget stor forskel på de unges virkelige adfærd, og hvad de svarer, når de bliver spurgt til deres reaktion på nedsat uddannelsesstøtte. Når det kommer til stykket, så kan de sagtens overskue, at en universitetsuddannelse er den sikreste vej til en høj livsindkomst, siger hun.
Martin D. Munk er professor i sociologi ved Aalborg Universitet og mener, at studenterøkonomien har en stor betydning for, om for eksempel arbejdersønnen tager en lang videregående uddannelse.
– Hvis man skærer fjumreåret væk, vil man selvfølgelig opnå en effekt af, at de studerende anstrenger sig mere for at blive færdige i tide. Men mine resultater viser, at detn effekt overskygges af en stor stigning i usikkerheden blandt unge fra lavere sociale lag, siger han og forklarer, at denne økonomiske risiko med at bryde ud af de sociale rammer vil føre til, at de svageste unge i højere grad vil undlade at tage en videregående uddannelse

Gratis omgang?

Helena Skyt Nielsen har imidlertid ikke kunnet konstatere nogen negativ effekt ved SU-besparelser.
– Der er intet økonomisk belæg for at sige, at ændringer i SU’en i den størrelsesorden, regeringen foreslår, skulle kunne ændre de unges adfærd. For eksempel er det fastslået, at uddannelsesstøttens størrelse næsten ingenting betyder for, hvem og hvor mange der påbegynder studie her i landet, siger hun og uddyber, at regeringens udspil simpelthen er en gratis omgang.
– Regeringens udspil er ren værdipolitik. Det er jo alt for nemt at give bonusser og højere fribeløb til de hurtige studerende, når beløbene er så relativt små i forhold til den løn, de senere vil komme til at tjene, slår hun fast.
Martin D. Munk ser dog en tendens til, at disse senere lønninger er socialt skæve. For ham viser skævvridningen som følge af SU-besparelser sig altså ikke kun i studietiden, men lige så meget i tilværelsen senere på arbejdsmarkedet.
– Unge fra de højeste sociale lag lader nemlig til at få større udbytte af deres uddannelse rent lønningsmæssigt, og den skævhed vil blive forstærket, hvis de varslede SU-besparelser bliver vedtaget, forudser Martin D. Munk.
Mikkel Zeuthen erklærer sig helt enig i den betragtning.
– Det gælder jo både under og efter uddannelsen, at dem, der i forvejen har færrest penge, vil blive hårdest ramt af en lavere SU, siger han.