Oppositionen kalder regeringens nye SU-udspil et oplæg til valgkamp. Eksperter forudser ikke enighed før valget.

Af Lasse Emil Frost
lef@adm.au.dk

Fjumreåret skal væk. Du skal kun kunne gange dit gennemsnit med 1,08 op til ét år efter din adgangsgivende eksamen. Der skal optages færre på kvote 2, og fribeløbet skal være højere, så du kan arbejde op til 20 timer om ugen ved siden af dit studie. Til gengæld skal det være nemmere for dig at tage studielån.
Regeringens udspil til en ny reform af SU-systemet lægger op til store besparelser. Men de er nødvendige, udtaler uddannelsesordfører Sophie Løhde (V).
– Vi er simpelthen for mange år om at uddanne os. For ikke at sakke totalt bagud i den globale konkurrence må vi komme hurtigere og bedre gennem uddannelsessystemet. Vi vil ikke længere være de studerendes barnepige. Derfor opfordrer vi til mere frihed under ansvar, siger hun.
Der er dog ikke meget opbakning at hente hos oppositionen.
– Der er mange årsager til, at de studerende bliver forsinkede, og de er ikke nødvendigvis selvforskyldte. Vi tror, gulerod er en langt bedre motivation end pisk, udtaler Socialdemokraternes forskningsordfører Rasmus Prehn og henviser til S og SF’s udspil Fair Løsning, der blandt andet foreslår en økonomisk bonus til alle, der gennemfører på normeret tid.

Svære forhandlinger

Rasmus Prehn bakkes op af SU-ordfører for SF Pernille Vigsø Bagge, der ser regeringens udspil som et oplæg til valgkamp.
– Vi nedlægger veto mod nedskæringer i SU’en i det hele taget. Især disse, som klart vil ramme de svageste. Udspillet er usædvanlig offensivt fra regeringens side, siger hun.
De Radikales uddannelsesordfører Marianne Jelved erklærer sig enig i kritikken, men vil dog gå ind i forhandlingerne med åbent sind.
– Vi ser positivt på blandt andet punkterne om det samlede studiestartslån og bonusordningen. Og bare fordi, regeringen ikke virker specielt kompromissøgende, kan vi jo godt være det. Men det bliver rigtig svært, siger hun.

Ingen støtte fra DF

Regeringens SU-udspil diskuteres i denne uge i SU-forligskredsen. Den brede SU-forligskreds tæller ud over regeringen både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og De Radikale. Og skal forslaget blive til noget inden for denne kreds, skal det vedtages enstemmigt.
Ekspert i politiske forlig ved Institut for Statskundskab, Flemming Juul Christiansen, ser en øget tendens til, at uenigheder som denne fører til sammenbrud i forhandlingerne og i værste fald forligsbrud.
– Efter 2001 har vi set tilfælde, hvor regeringen har lavet aftaler med flertal uden om forligskredsene, siger han.
Det ser dog ikke ud til, at regeringens faste støtteparti Dansk Folkeparti er til megen hjælp her.
– Der skal ændres nogle grundlæggende punkter i udspillet, hvis vi skal støtte det. Blandt andet er vi ikke villige til at fjerne fjumreåret, siger uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti Marlene Harpsøe.

Usandsynligt inden valget

Ifølge Flemming Juul Christiansen har regeringen i dette tilfælde dog endnu en mulighed for at omgås forligskredsen. Det er nemlig tidligere set, at den nuværende regering slet og ret har opsagt forliget.
– Det betyder, at regeringen simpelthen går ud og erklærer, at den ophæver SU-forliget, hvis den vinder det næste valg, siger han.
Det er ifølge valgforsker Jørgen Elklit fra Institut for Statskundskab slet ikke så usandsynligt, som mange vælgerundersøgelser ellers viser i øjeblikket.
– Især med sådan et udspil positionerer regeringen sig stærkt i forhold til oppositionen, og det kan betyde større vælgertilslutning. Men selvfølgelig også det modsatte, udtaler han.
Flemming Juul Christiansen mener dog stadig, at det mest sandsynlige scenarie er, at der ikke kommer et forlig på denne side af det valg, som vil finde sted i 2011.
– Derefter kan det ikke udelukkes, at forligskredsen på ny når frem til en eller anden form for kompromis af mindre radikal karakter, siger han.

 

---

1. SU kun til normeret tid.
2. Bonus til de hurtigt færdige (svarende til et SU-klip for hver måned, man gennemfører hurtigere end normeret tid).
3. Fremrykning af 1,08-reglen (så den kun gælder et år efter den adgangsgivende eksamen).
4. Forhøjelse af det laveste fribeløb (svarende til, at studerende skal kunne arbejde op til 20 timer om ugen).
5. Et samlet studiestartslån samt mulighed for at få udbetalt de tre første måneders SU på en gang ved studiestart.
6. Højere grad af lånefinansiering ved studieophold i udlandet så studerende kan låne op til 300.000 kroner).