Læs her hendes refleksioner over de første måneder på Aarhus Universitet.
Nu har jeg kun to skoledage tilbage, og så er enden på første semester i sigte. Der er kun tre frygtindgydende eksamener, som skiller mig fra næste semester, men det er nu også slemt nok.
Når jeg nu sidder og tænker tilbage på det halve år, der er gået, vækker det gode minder om aftener i byen, men også en frygtelig masse lektier.
Jeg lærte hurtigt, at vil man overleve universitetet uden stress, må man prioritere. Hvis man tror, man kan læse alt to gange, nå alle forelæsninger, regne alle opgaver og gøre alt perfekt, ender man med at gå ned med stress – og måske i værste fald melde sig ud af universitetet.
Jeg lever efter mantraet i vores introhæfte: ”Man kan lige så godt vænne sig til at leve med evigt dårlig samvittighed”. Tro mig, det skal nok gå, selvom man ikke når at få læst eller regnet de 20 opgaver til timen i kemi. Det er trods alt vigtigere at huske at leve imens.
Ud over, at det er hårdt at komme fra gymnasiet og skulle vænne sig til et meget anderledes miljø på universitetet, så er ens drømmestudie måske ikke lige det, man regnede med. Forelæsningerne er måske ikke så spændende, og fagene er måske ikke helt, som du forventede.
Jeg tror, det er meget normalt. Det håber jeg i hvert fald, for det er nogle af de tanker og følelser, jeg sidder tilbage med.
Jeg synes, første semester var hårdt. Massiv grundlæggende matematik og kemi er ikke det, jeg holder mest af, men jeg tror, det ændrer sig senere i studiet. Jeg glæder mig og ser frem til de mere specifikke fag.
Der har også været gode ting imellem al kemien og de kedelige forelæsninger i matematik. Hver onsdag har vi forsøg, og i den sidste del af semestret har vi udført dem alene. Vi har fået vores eget lille skab, mini-stinkskab, samt andre remedier, så vi hver især kunne lave forsøgene. Jeg har stiftet bekendtskab med en centrifugeringsmaskine, som jeg har omdøbt ”CSI-maskinen”, fordi jeg har set den mange gange i tv-serien CSI. Selvom den i virkeligheden er en ret kedelig maskine, der skiller væske og bundfald fra hinanden, synes jeg alligevel, den er ret sej. Især fordi, vi kunne bruge den til at løse en detektivøvelse, der gik ud på, at vi fik fire ukendte stoffer, som vi skulle bestemme.
Det var virkelig interessant, fordi vi ellers i forsøgene plejer at stå med hovedet under armen og blot gør, hvad der står i øvelsesvejledningen.
Forsøget krævede, at vi undersøgte de forskellige stoffers egenskaber, og hvordan man kunne udelukke og bekræfte dem ud fra nogle kemiske reaktioner.
Så alt i alt sluttede første semester godt.
De tre eksamener, der venter mig, ligger alle i januar, hvilket betyder, at jeg har læseferie hele måneden. Det er bare dejligt! Selvom jeg skal læse meget, er jeg glad for, at jeg ikke behøver være på skolen.
Indtil da vil jeg nyde december. Jeg rejser til Thailand i julen, så min taske kommer nok af sted med overvægt af tunge bøger. Nu må vi se, hvor meget læsning det bliver til.
