Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tilbage til rødderne

Fra januar bliver stafetten overgivet fra de ni nuværende til de fire nye dekaner. UNIvers har talt med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets snart afgåede dekan Just Jensen, som er spændt på at vende tilbage til forskningen.


Af Bjørg Tulinius
btu@adm.au.dk

Han søgte faktisk stillingen som dekan for det nye samlede Science-fakultet.
Men fremover kommer der til at stå professor i genetik på Just Jensens visitkort. Og det glæder han sig til.
– Det bliver selvfølgelig en kæmpe forandring for mig at gå fra at være topleder til at blive forsker igen. Men jeg er vildt optaget af at finde svar på fremtidens mangel på fødevarer, og her kommer den genetiske forskning til at spille en stor rolle, spår Just Jensen.
Med en fortsat vækst i befolkningen kommer vi i 2050 til at være godt tre milliarder flere mennesker på kloden end i dag, og det betyder ifølge Just Jensen, at der skal skaffes mellem 50 og 100 procent mere mad end i dag. Hvis vi skal undgå flere negative effekter på klodens miljø og biodiversitet, så kan kun en mere effektiv udnyttelse af både planter og dyr sikre de flere mavers behov, forklarer den kommende genetik-professor, og her ser han en stor tværgående opgave for det nye AU.
– Alene inden for mit forskningsområde er det jo vigtigt også at have kontakt med både samfundsforskere og økonomer for at sikre sammenhængen i de løsningsmodeller, vi stiller op, forklarer han.

Tag nu de store skridt

Just Jensen lægger ikke skjul på, at han gerne ville have været dekan for det fakultet, der fremover kommer til at bestå af det nuværende NAT samt DJF og DMU. Men nu glæder han sig i stedet til andre udfordringer.
– Jeg ville have gjort det på en anden måde. Jeg synes ikke, der er lagt op til de nødvendige radikale forandringer i det forslag, der nu ligger. Hvis der som foreslået bliver 14 institutter på det nye fakultet, så synes jeg, at der er alt for mange. Hvis man vil lave forandringer, så gør det, så det kan mærkes, og herigennem åbne mulighederne for en meget stærk faglig udvikling i de kommende år. Det forventer alle – og de forventninger skulle gerne indfries, lyder det fra Just Jensen.
Han forudser, at der let kan komme til at stå organisationsændringer på programmet i de næste mange år, hvis man ikke tager de store skridt på én gang.
– Det tager jo lige så mange kræfter for en organisation at tage ét lille skridt som at tage tre store.
Just Jensen er dog slet ikke i tvivl om, at udviklingsprocessen samlet set er en rigtig idé, for hvis universitetet skal gøre sig håb om at være ”world class”, ja, så kræver det rum for den tværgående forskning samt en styrkelse af det fagnære miljø på institutterne, mener han.
– Jeg håber, at de nye og større institutter får volumen og kraft nok til at skabe den faglige udvikling, der bliver nødvendig for at klare sig i konkurrencen om midler, forskere og studerende fremover, siger han.