Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Frit en forsker

Udnyt den store hjernemasse på Aarhus Universitet

Af Louise Debois
ldn@adm.au.dk

Spørgsmål:

Jeg har hørt, at der findes 3-d-printere.
Er det rigtigt, og hvordan virker de?

(Esben Ravn, specialestuderende, Historie)

Svar:

Lektor Marianne Graves Petersen,
Datalogisk Institut:
   – Det er helt rigtigt, at der findes 3-d-printere. Men det er ret nyt, at de er blevet kommercielt tilgængelige. En 3-d-printer kan printe en model, der er tegnet i et 3-d-program på en computer. I stedet for, at der kommer et stykke papir ud, som vi er vant til, kommer der en hel figur ud, som man kan tage og føle på. En 3-d-printer bruger oftest gips, og den fungerer på den måde, at der bliver limet et ganske tyndt lag gips på af gangen, hvilket betyder, at den kan printe meget detaljeret. Den starter simpelthen i den ene ende af modellen, og så bygger den ovenpå i helt tynde lag.

Kan man 3-d-printe alt?
  
– I øjeblikket bruges printerne meget af arkitekter og industrielle designere til at printe modeller af f.eks. bygninger. Hidtil har disse faggrupper skullet bygge alle deres modeller i hånden, men nu er det muligt at printe dem direkte fra computeren. Det er en revolution for dem, der arbejder med formgivning. Men i princippet kan man printe alt, hvis bare man har en digital model af det – også modeller af virkelige mennesker. Så man kan få en tro gipskopi af sin kæreste, hvis man savner vedkommende. Jo, der er store perspektiver i det her.

 

Er det en del af den 3-d-bølge, som har ramt de danske biografer?
  
–Nej, jeg tror nu ikke, det er en del af en modebølge. I biograferne bruger man 3-d-briller, og der virker 3-d-formatet rent visuelt på en skærm, hvor man får fornemmelsen af dybde. 3-d-printeren derimod spytter virkelige, fysiske objekter ud i den anden ende.