Af Ida Hammerich Nielson og Helge Hollesen
ihn@adm.au.dk/ hho@adm.au.dk
Hormonerne står på højkant og pinlighederne i kø. Og netop det forklarer måske den succes og kultagtige status, som Paradise Hotel har opnået efter seks sæsoner på TV3. Ingen andre reality-serier har vist sig så slidstærke, og Paradis-universet noterer endda seertal på vej mod omkring 300.000.
Grunden til succesen er først og fremmest, at serien handler om sex og kønsrelationer, mener medieforskeren Hanne Bruun.
– Det er en form for livsfasefjernsyn med kraftig appel til teenagere, der er optaget af seksualitet og kærlighed. Samtidig konkurrerer deltagerne om en halv million kroner, og det påvirker selvfølgelig deres opførsel over for hinanden. Spillet mellem kønnene bliver på en måde forstørret og mere grotesk, siger Hanne Bruun, der er lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab.
En af Paradise Hotels kvaliteter er, at det ikke handler om at være hurtigst eller stærkest.
– Paradise er en verden med sine helt egne regler, og du skal kunne det sociale spil på en særlig måde for at vinde. Men som seer kan du også blive god til at mestre det spil, og det giver mulighed for at optræde som kompetent og lege ekspert på et område, hvor det ellers er ganske vanskeligt at begå sig. Den kompetence-oplevelse betyder rigtig meget, siger Hanne Bruun.
Mange siger, de ser programmet for at more sig over deltagernes dumheder. Kan man se Paradise som en slags omvendt dannelsesprogram?
– Programmet præger da folk på forskellige måder, og ikke kun negativt. Det kan også være en form for dannelse, at man som seer siger "sådan vil jeg ikke være". Omvendt spiller andre seere sikkert med i programmet og prøver at regne ud, hvad der vil ske i de forskellige situationer. For de seere bliver programmet på en måde en slags forbillede.
Dette kan Maja Degn Leth nikke genkendende til. Hun læser nordisk og medievidenskab og har i sin bacheloropgave, sammen med tre andre studerende, lavet en receptionsanalyse af Paradise Hotel. Og så er hun selv trofast Paradise Hotel-seer.
– Jeg ser selv programmet, fordi det er voldsomt underholdende. Og så er det sjovt at se folk dumme sig. F.eks. Samantha, der til "Miss Paradise"-konkurrencen ikke kunne stave til "genert". Hun havde ikke en gang et bud på det. Hun var helt blank. Og hvorfor er det egentlig sjovt at se? Måske fordi, man kan distancere sig fra folk, man slet ikke har lyst til at identificere sig med, siger Maja Degn Leth.
I sin bacheloropgave undersøgte hun studerendes brug af den populære reality-serie. På baggrund af samtaler med flere forskellige fokusgrupper viste det sig, at studerende, der ser Paradise Hotel, samtidig typisk distancerer sig fra programmet, forklarer hun.
– De studerende distancerede sig fra programmet på flere måder. For det første så de slet ikke sig selv som den reelle målgruppe for programmet. En typisk formulering var: "Jeg må jo nok indrømme, at jeg også ser Paradise Hotel." Man erkender, at man ser det, men man er ikke ligefrem medlem af gruppen "Jeg ser Paradise Hotel, og jeg er stolt af det" på Facebook, siger Maja Degn Leth og bladrer i sin bacheloropgave. Forsiden viser et sløret billede af to mennesker i heftig aktivitet under et lagen.
– Samtidig bruger nogle ligefrem deres uddannelsesmæssige baggrund til at fremhæve deres distance til programmet. De siger f.eks., at programmet er spændende at se ud fra et sociologisk perspektiv. De skal lige lægge en slags hinde ind, siger hun.
Maja Degn Leth og hendes gruppemedlemmer konkluderede på baggrund af opgavens undersøgelser endvidere, at det moderne menneske med høj status med tiden er blevet mere åbent for lavkulturelle fænomener.
– Før i tiden var det meget vigtigt, at man kun så finkulturelle programmer og brugte hele sin lørdag på DR2. Men vi kan se en tendens til, at det er blevet o.k. for højtuddannede at tænde for lavkulturelle programmer som Paradise Hotel eller De unge mødre, siger Maja Degn Leth.
