Af Tina Skogstad Lee
tlee@adm.au.dk
Forestil dig, at du hele tiden vil være den bedste. Du siger nej tak til fester og caféture, fordi du ikke vil komme bagud. Men selvom du yder optimalt, fortæller din indre stemme dig hele tiden, at du kan gøre det endnu bedre.
Sådan er den indre virkelighed for mange studerende. Men i virkeligheden er det at ville yde det optimale og være perfekt på alle områder et ideal, der er umuligt at leve op til. Og bagsiden af medaljen er en voldsom følelse af utilstrækkelighed, fortæller Jens Munk, studenterpræst på Aarhus Universitet. Han har opdaget, at præstationskravet er et grundproblem hos størstedelen af de studerende, som henvender sig til ham. Derfor har han oprettet et terapihold til studerende med perfektionstrang og utilstrækkelighedsfølelse.
– Vi har nemt ved at glemme os selv og gå helt op i præstationen, og hvordan vi tager os ud i andres øjne. Det er et overlevelsesinstinkt at tage sig så perfekt ud som muligt. Derfor handler næsten alle mine samtaler om det, siger Jens Munk.
Jens Munk oprettede den første terapigruppe i efteråret. Det er svært at vide, præcis hvor stor en effekt den har haft, men studenterpræsten er ikke i tvivl om, at terapien hjælper deltagerne.
– Jeg kan mærke allerede efter de første 20 minutter, hvor de studerende fortæller om de problemer, som har fyldt så meget i deres liv, at det har en helt utrolig forløsende effekt. De føler sig lettede og glade. De opdager, at andre har samme problemer som dem selv.
Og de studerende er ikke alene med deres problemer. I Aarhus Universitets egen undersøgelse af de studerendes studiemiljø fra 2007 angav 13 procent, at de ofte eller altid følte sig stressede, men næsten halvdelen følte, at de ikke kunne nå igennem alle de bøger og opgaver, som studiet krævede.
– Du skal acceptere, at du sjældent slipper optimalt ud af alle situationer. Det betyder ikke, at du ikke skal præstere noget. Det betyder, at hvis du starter med at acceptere dig selv, så præsterer du på en dybere og mere solid måde, end hvis du hele tiden skal overgå selv, samtidig med at du kritiserer dig selv, siger Jens Munk.
Studenterpræsten er ikke altid første stop, når studerende søger hjælp. Nogle lider af kronisk depression, social fobi og angst, de har været eller er i behandlingssystemet. De bruger Jens Munk som et supplement.
– Jeg er jo gratis og har ikke så lang ventetid som andre steder. Nogle studerende bliver ved med at komme til mig, fordi de finder ud af, at de får noget ud af vores samtaler.
Studenterpræstens første terapigruppe startede op i efteråret med 6-7 deltagere.
Forårets selvhjælpsgruppe har 10 deltagere.
I løbet af en uge hjælper Jens Munk mellem 10 og 15 studerende med problemer.
