Line Kanstrup Nielsen
Kunst-historiestuderende på 4. semester
Klart en af de mandage, som burde gentages: Tid til at komme sig over weekendens strabadser (WhoMadeWho-koncert) og herefter tid til at gøre alt det, man ikke når, selvom man har haft fri en hel weekend. Jeg er til møde i Kunsthistories foredragsforening Mobil om eftermiddagen. Læsning til faget Aktuel kulturpolitik om aftenen.
Trods en del påmindelser om at huske eksamenstilmelding slår lynet ned i mig på Statsbibliotekets læsesal. JEG HAR GLEMT DET. Jeg styrter op på Institut for Æstetiske Fag og mødes her af en smilende sekretær. Hun bliver noget stram i betrækket, da jeg kryber til korset og fortæller, hvad jeg har svedt ud. Jeg skal søge om dispensation for at kunne tage mine eksaminer. Øv!
Til gengæld fremragende forelæsning i Aktuel kulturpolitik. Vi diskuterer den nye kulturminister Per Stig Møllers udtalelser i Jersild Live. Diskussionen tager udgangspunkt i Piero Manzonis værk Merde d’artiste (for de uindviede: kunstnerens afføring i en dåse), som på ny har bragt sindene i kog.
Aftenen går med idéudvikling til eksamen i faget Kultur, Institution og Formidling sammen med min læsemakker Freja. Ingen aftensmad før meget sent. Får dog fikset mig en hurtig omelet med rucola og stænk af olivenolie omkring 23.30.
Vågner op til skønt solskin. Det er begyndt at dufte af forår (det bilder jeg mig i hvert fald ind). Politiken lå, hvor den skulle, på min dørmåtte. Jeg læser pligtopfyldende lederen, og hvad forsiden ellers byder på, og går så målrettet efter kultursektionen.
Jeg tilbringer dagen på Statsbibliotekets læsesal og oplever at få skæld ud af en antropologistuderende: "Undskyld mig, men er du snart færdig med det bolsje?! Og er du sød ikke at spise flere?" "Ja", siger jeg utilpas. Voldsom udvikling af håndsved. Dilemma: Jeg vil ikke flytte mig for at slippe for hende. Men jeg vil heller ikke smide det forholdsvis store stykke slik ud (en sur kamel fra Stakladens slikbiks). Jeg vælger at forholde mig fuldstændig i ro og ikke rykke hverken bolsjet på tungen eller mig selv så meget som en millimeter. Et møgfald er og bliver et møgfald, også når det bliver hvisket på en læsesal.
Mødes med læsegruppen kl. 08.15 – før Satan får træsko på (eller hvordan det ordsprog nu lyder). Efter læsegruppemøde når jeg lige at læse de sidste par tekster til morgendagens undervisning. Herefter til Århus Kunstbygning og se udstilling med tøserne fra studiet. Det er den finske kunstner Jaakko Niemeläs udstilling GRID – models of unexpected, som består af stedspecifikke installationer. Da jeg er en sucker for installationskunst, er jeg glad og opløftet resten af dagen.
Undervisning. Jeg beslutter i fællesskab med pigerne fra studiet at tage til Efterklang-koncert senere i denne måned på Voxhall. God beslutning. Dagens absolutte højdepunkt er, da jeg får øje på små erantis, der kæmper sig op af jorden. Det er forår i Århus!
