Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Heller ikke hjernerystelse. Mikal Kjær-Hansen var godt i gang med kandidatuddannelsen i medievidenskab på AU, da en hjernerystelse satte en længerevarende stopper for læsningen. Mens han gik og ærgrede sig lidt over, at han var sat ud af spillet, mens hans studiekammerater blev færdige med studiet, ringede telefonen. En ven, der var med til at lave Paradise Hotel, stod og manglede en reporter, der kunne springe til med dags varsel.
– Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne. Selvfølgelig ville jeg til Mexico. Jeg tænkte, det var en rigtig god mulighed for at komme ud og lave noget praktisk og få brugt nogle af de ting, jeg havde lært på universitetet, fortæller Mikal Kjær-Hansen, der selv så programmet af og til uden dog at være hardcore fan. Han kunne sagtens se sig selv være med til at lave reality-serien:
– Jeg havde en god fornemmelse af, hvor de ville hen med programmet, og det kunne jeg godt levere.
Fra reporter til redaktionschef
Efter en sæson som reporter, hvor Mikal Kjær-Hansen interviewede deltagerne til tv om intriger, følelser og taktik, blev han tilbudt jobbet som tilrettelægger. Og få år efter blev han redaktionschef. Ud over at have ansvaret for produktionen står Mikal Kjær-Hansen også for at udvikle serien.
– Vi prøver at opstille nogle scenarier, som skaber et godt og underholdende program. I denne sæson har vi f.eks. haft et hold tvillinger med, som deltog på skift, så de andre deltagere troede, det var én person, siger Mikal Kjær-Hansen, der i sin jagt på nye og overraskende elementer i programmet bliver inspireret af andre tv-shows, film, eventyr, myter og historie.
På luksushotellet i Mexico, hvor 65 af medarbejderne på Paradise Hotel befinder sig 2-3 måneder om året, er Mikal Kjær-Hansen det samlende punkt for produktionen. Han er også den, deltagerne kommer til, hvis der er problemer. Samtidig kan han tage den sure kasket på og tale med store bogstaver, hvis deltagerne ikke opfører sig ordentligt – f.eks. ikke dukker op til morgenmad kl. ni på grund af tømmermænd.
Specialet på standby
Lynkarrieren på Paradise Hotel har betydet, at Mikal Kjær-Hansens speciale blev udskudt flere år. Det er ikke nødvendigvis en model, han vil anbefale andre.
– Det har været en evig dårlig samvittighed, at jeg ikke var færdig med det speciale. Jeg kunne jo se, at alle mine tidligere studiekammerater var blevet færdige. Så til sidst lukkede jeg mig inde i to måneder en sommerferie, gav den en skalle og fik det skrevet færdigt, siger han.
Emnet var produktplacering i amerikanske tv-serier, selvom et speciale om Paradise Hotel nok lå lige til højrebenet.
Får du nogensinde nok af Paradise Hotel?
– I slutningen af hver sæson kan man godt mærke, at det har handlet meget om Paradise Hotel. Men så snart sæsonen stopper, begynder jeg alligevel at glæde mig til den næste. For det er verdens sjoveste program at lave, og det kan man mærke på redaktionen.
Hvordan bruger du din uddannelse i hverdagen?
For det første har jeg et basalt kendskab til tv-branchen, fordi jeg i mit studium har fokuseret så meget på tv. For det andet har jeg via min universitetsuddannelse lært at håndtere store mængder af information – og på Paradise Hotel er der ekstremt mange informationer. Desuden har min uddannelse givet mig redskaber til altid at medtænke målgruppen.
Hvilke reaktioner får du på dit job som redaktionschef på Paradise Hotel?
I starten var der lidt rynken på næsen, men nu kan jeg jo læse på bl.a. Facebook, at mange af mine venner selv er begyndt at følge med og synes, det er sjovt. Det er blevet mere og mere legalt at se Paradise Hotel.
Hvis du gerne vil arbejde i mediebranchen, har Mikal Kjær-Hansen følgende råd:
Tag et praktikophold i f.eks. et produktionsselskab. På den måde finde du ud af, hvordan man rent faktisk laver et tv-program og får et realistiak billede af branchen. Alle de ting, man ikke kan læse sig til på universitetet. Desuden finder du ud af, hvad det overhovedet er for nogle stillinger, du kan søge.
Brug dit netværk. I mediebranchen bliver folk ofte ansat på deres netværk, og det var også sådan, jeg selv fik foden indenfor i første omgang. Det handler ikke kun om at være allerbedst, folk skal også ville arbejde sammen med dig.
