Af Tina Lee
tlee@adm.au.dk
Er det rigtigt, at dagene er blevet en lille smule kortere efter jordskælvet i Chile?
(Poul Holst Jensen, daglig leder, Intern post)
Lektor Bo Holm Jakobsen, Geologisk Institut:
Ja, det er korrekt. Dagen er blevet 1,3 milliontedele sekund kortere på grund af Chile-jordskælvet. Over et helt menneskeliv bliver det i gennemsnit til en forskydning på i alt en tyvendedel sekund – forstået på den måde, at midnat på den sidste levedag kommer en tyvendedel sekund før, den ville have gjort inden jordskælvet.
Kunne man forestille sig et jordskælv, som påvirker tiden mere, end Chile-jordskælvet har gjort?
De største jordskælv, der er målt, flyttede op mod fem gange mere på dagslængden, end Chile-skælvet gjorde. Men vi forventer ikke, at der kommer enkeltjordskælv på jordkloden, som ændrer tidsregningen med mere end et sekund i løbet af et menneskes levetid.
Betyder den meget lille forlængelse af dagene ingenting for kalenderen?
Man ændrer faktisk jævnligt på kalenderen – ikke med dage, men med de såkaldte "skud-sekunder". I forhold til, hvornår vi har midnat, sker der en akkumuleret ændring af jordens rotationshastighed, som gør, at det kan blive op til et sekund forkert. Derfor indfører man skud-sekunder, så man kan lægge et sekund til eller trække et fra. Siden 1972 har vi haft hele 24 skud-sekunder, og de er alle sammen lagt til, f.eks. i 2008, hvor der var et ekstra sekund i det sidste minut før midnat. Men det er ikke jordskælvene, der er skyld i, at vi ændrer på sekund-kalenderen. Det er tungere spillere som vindsystemer og havstrømme. De påvirker jordens rotationshastighed kraftigere, end jordskælv er i stand til. Og tidevandet forårsager en stadig opbremsning af jordens rotation.
