Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
Mere undervisning og mindre administration.
Fremover skal lektorer og professorer på Handelshøjskolen i gennemsnit bruge 75 timer ekstra på forberedelse og udførelse af undervisning hvert år, hvis de har forskningsforpligtigelser, og 150 timer mere, hvis de er ansat i rene undervisningsstillinger.
Timerne skal, ifølge ledelsen, findes ved, at underviserne siger nej til en række administrative opgaver og lægger andre over til det tekniske og administrative personale. Begrundelsen er dels færre forskningsmidler og dels et ønske om, at det videnskabelige personale så at sige "gør det de er bedst til".
Sidste år psykiske arbejdspladsmiljøvurdering viste, at Handelshøjskolens videnskabelige personale i gennemsnit allerede arbejder mellem 46 og 51 timer om ugen. Derfor er det ifølge skolens to videnskabelige fællestillidsfolk også helt centralt, at ledelsen melder klart ud, hvilke opgaver der fremover skal forsvinde, når der nu skal undervises mere.
Og det føler de langt fra, er sket.
– Der er lagt op til, at vi fremover skal løbe hurtigere, uden at vi har fået klare retningslinjer for, hvor vi skal skære ned. Det virker meget demotiverende og risikerer at dræbe medarbejdernes virkelyst, siger Ole Hagh, som ud over at være lektor på Handelshøjskolens Institut for Marketing og Statistik også er tillidsmand for de ASB-medarbejdere, der er organiseret i Danmarks Jurist- og Økonomforbund.
Nej til gode projekter
Ole Hagh bakkes op af Bente Mosgaard Jørgensen, der er tillidsmand for Dansk Magisterforening og studielektor på Handelshøjskolens Institut for Sprog og Erhvervskommunikation.
– Vi har fået en række eksempler fra kolleger på, hvad de fremover føler, de bliver nødt til at sige nej til. Det er alt fra arbejdsgrupper og udvikling af nye uddannelser til formidling af forskning. Gode projekter, som vi medarbejdere fremover får meget svært ved at løfte ved siden af undervisningen og forskningen, siger hun.
Ikke bare en spareøvelse
Dekan Børge Obel er ked af, hvis de nye undervisningskrav får medarbejderne til at føle sig yderligere presset. Og netop for at de ekstra timer ikke skal tage pusten helt fra medarbejderne, er ledelsen i gang med et udredningsarbejde af, hvor der kan skæres, og hvor det tekniske og administrative personale fremover skal aflaste.
Planen er, forklarer han, at det videnskabelige personale kan bruge deres tid på kerneopgaverne – forskning og undervisning.
– Den øgede undervisning er ikke bare en spareøvelse, som skyldes, at vi i år har fået relativt færre basisforskningsmidler i forhold til vores midler til uddannelse. Det handler også om, at vi ønsker at lade de videnskabelige medarbejdere løse de opgaver, de er bedst til. Derfor skal vi som ledelse også være parate til at sige, hvad der fremover skal klares af andre personalegrupper, siger han.
Dekanen forklarer, at en række andre danske og europæiske business schools netop har en strammere opdeling mellem videnskabelige og administrative opgaver.
– Hvis vi skal konkurrere om de bedste forskere, bliver vi nødt til at kunne tilbyde, at de ikke også skal tage sig af al udenoms-administrationen. Det betyder samtidig, at mere undervisning absolut ikke må betyde mindre forskning, siger Børge Obel.
Svært at flytte opgaver
Både Bente Mosgaard Jørgensen og Ole Hagh ser frem til at få ledelsens prioriteringsliste.
De har dog på forhånd svært ved at se, hvilke administrative opgaver der i praksis kan løftes af deres skuldre, og de føler ikke, at medarbejderne er blevet spurgt, om det virkelig er realistisk at finde de ekstra timer, inden dekanen meldte kravet ud om mere undervisning.
– Vi hører fra medarbejderne, at de er meget skeptiske over for, hvor meget man egentlig kan aflaste VIP-personalet. Det, vi i dag bruger administrativ tid på, er f.eks. koordineringen af undervisningen, formidlingsopgaver og kontakten til det omgivende samfund. Alt sammen nødvendige opgaver, som det er svært at flytte til en administrativt ansat. For at sige det lige ud frygter vi, at mere undervisning kommer til at gå ud over vores forskning. For når man i forvejen arbejder mellem 46 og 51 timer om ugen, skal timerne jo hentes et sted, siger Ole Hagh.
Lektorer og professorer skal bruge 75 timer ekstra om året på forberedelse og udførelse af undervisning – 150 timer, hvis de ikke har forskningsforpligtigelser.
Timerne findes ved at reducere timerne i puljen til øvrige aktiviteter.
En fuldtidsansat medarbejder, som arbejder 37 timer om ugen, har til sammenligning i alt cirka 1680 arbejdstimer om året, når f.eks. ferie- og helligdage er trukket fra.
