Af Jakob Kehlet
freelancejournalist
– Voldelige sammenstød i forbindelse med fodboldkampe opstår dybest set, fordi myndighederne frygter hooliganisme. Det er frygten, der får politiet til at stille op i fuld beskyttelsesmundering og dermed lægge kimen til konfrontation, siger den engelske doktor i socialpsykologi, Clifford Stott, fra University of Liverpool.
Han er en af verdens førende forskere i de fænomener, der knytter sig til menneskers adfærd, når de samles i grupper. Siden 2008 og frem til 2011 er han tilknyttet Aarhus Universitet som gæsteprofessor ved Institut for Idræt.
Clifford Stott har siden begyndelsen af 90’erne opbygget og fået anerkendelse for sin forskning i "crowd management" – metoder til at håndtere store fanskarer uden at skabe voldelige sammenstød.
Senest har han hjulpet Østjyllands Politi med at etablere et såkaldt eventpoliti, der skal sættes ind i forbindelse med demonstrationer og højrisikokampe i Østjylland. Betjentenes metode går ud på at kommunikere og skabe og dialog med deltagerne i store forsamlinger – inden det kommer til konfrontation.
Clifford Stott er især kendt for sine metoder til håndtering af uro blandt fodboldfans, men han bryder sig ikke om prædikatet "hooliganekspert", som han ofte forsynes med i pressen.
– Jeg interesserer mig dybest set ikke for hooliganisme. Udgangspunktet for min forskning er de psykologiske mekanismer, der træder i kraft i store forsamlinger. Jeg valgte i begyndelsen af 90’erne udelukkende at fokusere på fodbold ud fra en rationel betragtning om, at man altid ved, hvornår fodboldfans optræder i grupper, og desuden var der på det tidspunkt store problemer med fodboldoptøjer og meget stor politisk opmærksomhed på området, siger han.
Lad hollændervognen blive hjemme
Clifford Stott har gennem årene studeret, hvordan engelske fodboldfans har ført sig frem ved hjemlige og internationale turneringer. Hans studier har afstedkommet en række anbefalinger af, hvordan politiets strategier bør udformes, når der er risiko for konfrontation i forbindelse med fodboldkampe. I stedet for at rulle det store udstyr frem med hollændervogne, kampudstyr og slå hårdt ned på hele grupper (riot control) anbefaler Clifford Stott politiet at kommunikere og skabe dialog med de mange fodboldfans, inden det går galt, og kun fjerne de enkelte urolige elementer i en gruppe (public order management).
Clifford Stotts teorier fik for alvor gennemslagskraft ved EM i Portugal i 2004. Her benyttede politistyrken i landområdet sig af den traditionelle riot control-metode, mens bypolitiet brugte Stott-teorien, der omfattede venlig, men håndfast magtudøvelse. Landpolitiet anholdt 52 fodboldfans, mens bypolitiet kunne nøjes med at tage en håndfuld uromagere med på stationen.
"Futtog" giver dårlig PRUnder sit ophold i Danmark har Clifford Stott rådgivet politiet i Aalborg og Århus, men han var også rådgiver under forberedelserne til klimatopmødet i 2009 – en begivenhed, der – set med hans øjne – ikke faldt heldigt ud. – Der findes ikke nogen universel løsning på, hvordan man håndterer store grupper. Fodboldfans er en ret homogen gruppe, hvor de fleste er ganske almindelige mennesker, der accepterer politiets arbejdsmetoder, hvis de vel at mærke behandles ordentligt. Ved klimatopmødet var det en langt mere sammensat gruppe af demonstranter, og det gjorde opgaven vanskelig for politiet at overskue, siger Clifford Stott, der mener, at billederne i medierne af de lange "futtog" med mere eller mindre fredelige demonstranter gav politiet rigtig dårlig PR. – Jeg mener, at det var problematisk at bruge masseanholdelser, men når det overhovedet kom så vidt, skyldes det, at kommunikationen mellem politi og demonstranter længe forinden var kørt af sporet, siger Clifford Stott.
Heilende fans
På de danske fodboldstadioner har man i de seneste år oplevet en stigende højreradikalisering blandt fans. I Århus har man set eksempler på fans, der heilede på Hitlers fødselsdag, og farvede fodboldspillere har været udsat for racistiske smædekampagner.
Her er det ikke politiet, men sociale myndigheder og klubberne, der skal i aktion, mener Clifford Stott:
– Det er ofte helt unge fans, der trækkes ind i den højreradikale kultur. I Tyskland har flere kommuner ansat socialarbejdere til at tage sig af opgaven om at skabe et alternativ for disse unge – og med stor succes.
