Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny lov hjælper ikke nyuddannede

Kun 12 tidligere studerende begynder i foråret på de spritnye særlige kompetence­udvidende forløb på Aarhus Universitet. På landsplan ser tallene lige så nedslående ud.


Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk

Folketingsflertallets intentioner var rigtig gode.
Nu skulle nyuddannede akademikere ud af den kilometerlange arbejdsløshedskø og tilbage på universiteterne, hvor de skulle lære nye fagligheder, der kunne gøre dem endnu mere attraktive på fremtidens arbejdsmarked.
Loven om de såkaldt ”kompetenceudvidende forløb for nyuddannede”, også kendt som det 11. semester, blev hastet igennem folketinget og trådte i kraft 1. februar – kun fem dage efter den endelige vedtagelse.
Men hastværket ser ud til at have haft sin pris.
For loven, der kun gælder i 2010, har endnu ikke gjort ret mange akademikere ret meget klogere.
Kun 12 nyudklækkede kandidater har indtil videre valgt at takke ja til tilbuddet fra Aarhus Universitet.
På både Københavns Universitet og Syddansk Universitet er en håndfuld studerende i gang, Roskilde og Aalborg Universitet har foreløbig hver 10 optagne på deres forårsforløb, mens Danmarks Tekniske Universitet har en enkelt.
Alt i alt er lige over 40 dimittender på landets seks store universiteter altså i øjeblikket i gang med det nye forløb, som var tænkt som en vigtig del af løsningen, når arbejdsløshedskurven for akademikere skulle knækkes.

Hastet igennem
I AU Studieadministration mener områdeleder Søren Anker Andersen, at det lave ansøgertal skyldes, at forløbene er for komplicerede at blive optaget på og er blevet sat i gang på alt for kort tid.
– For mig at se er de nye forløb et rigtig godt eksempel på, hvad der kan ske, når folketinget får en ide, der skal sættes i værk alt for hurtigt. Intentionen og idéen bag de nye forløb er både god og sympatisk, og vi kan mærke på henvendelserne fra kandidaterne, at der er bred interesse for nye kompetencer. Men i processen fra ide til handling er reglerne for, hvem, hvornår og hvordan man kan være med, blevet alt for stive. Og samtidig har de korte frister betydet, at det har været umuligt for ansøgerne og os at strukturere det hele ordentligt, siger han.

For svært
Søren Anker Andersen forklarer, at forløbene faktisk står klar til de interesserede studerende.
– I betragtning af hvor kort tid vi havde at gøre med, så synes jeg, at vi oplevede stor velvilje fra alle afdelinger på universitetet, og vi endte med at have et forholdsvist bredt udbud af forløb. Men i sidste ende blev kun et enkelt oprettet, fordi det var for svært for de interesserede at komme igennem de komplicerede regler.

Venter på efteråret
Aarhus Universitet kan ikke nå at få flere forløb i gang i forårssemesteret, men håber i stedet på, at søgningen bliver lidt større til efterårssemesteret, hvor potentielle ansøgere har haft lidt længere tid til at planlægge.
Men Søren Anker Andersen ser stadigvæk en række vanskeligheder i den måde, reglerne er skruet sammen på.
– For eksempel betyder reglen om, at man kun må have været færdig i tre måneder, inden forløbet starter, at mange, der dimitterer inden 1. juni i år, får meget svært ved at komme på et forløb, fordi de fleste først udbydes igen ved den normale semesterstart. Og de, der skal vente i sommerferien, kan ikke få dagpenge. Det, tror jeg godt, kan afholde nogle fra at søge, siger han.

Læs mere om de kompetenceudvidende forløb på
www.au.dk/uddannelse/dimittend/udbud

Så svært er det

De tre benspænd for studerende, der gerne vil på et kompetenceudvidende forløb efter deres speciale:

  1. Du skal søge, før din uddannelse er afsluttet.
  2. Du skal have afsluttet din uddannelse før starten på det kompetenceudvidende forløb, men der må maksimum gå tre måneder fra afslutningen af din uddannelse, til det kompetenceudvidende forløb starter.
  3. Du kan ikke få dagpenge eller SU, fra du har afsluttet din uddannelse, til forløbet begynder.

Derudover skal hele det kompetenceudvidende forløb tages på en ydelse, der svarer til SU-niveauet. De nyuddannede akademikere skal derfor takke nej til den noget højere dagpengesats, som de ellers var berettigede til. 
Samtidig har Videnskabsministeriet defineret en særlig negativ-liste med uddannelser, hvor den generelle arbejdsløshed er så lav, at de ikke kan komme på forløbet.
Der er til gengæld ikke noget krav om, at forløbet påbegyndes på det universitet, man er dimitteret fra.

Studerende: Glad for muligheden

Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk

Ane Schjødt Koch planlægger at tage på et kompetenceudvidende forløb efter sommerferien, når specialet er afleveret 1. juli. Hun studerer nordisk sprog og litteratur med sidefag i film og tv og vil gerne tage et forløb på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
– Jeg ser det som en investering i min fremtid. Jeg vil gerne bruge noget tid på at finde det gode job, og det forløb, jeg planlægger at tage, handler om faglig formidling, og det mener jeg helt klart kan styrke mine kompetencer, siger hun.
Hun mener grundlæggende, at ordningen er en god ide, og hun forstår da heller ikke, at så få bruger den:
– Jeg havde troet, at det ville være vildt populært, og at alle ville være interesserede. Personligt vil jeg hellere lave noget aktivt end bare gå ledig. Men når jeg for eksempel ser på reglerne for, hvornår man kan søge, kan jeg godt se, at jeg nok bare er heldig, at jeg lige præcis har mulighed for at bruge tilbuddet.