Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Studiedagbog:

Doktor Lau rimer på ”av”

Som lægevikar på Silkeborg Sygehus prøver medicinstuderende Lau Lind Petersen kræfter med den virkelige verden. Læs med, når Anatomisk atlas for en stund byttes ud med klikkende underarmsknogler og laaaaange nattevagter.


Lau Lind Petersen, medicinstuderende på 8. semester.
Arbejder som lægevikar på Silkeborg Sygehus.

Mandag
I dag har jeg ekstravagten, jeg skal bare hjælpe til, hvor der er mest brug for det: i ambulatoriet (lægejargon: amb), på operationsgangen (OP) eller i skadestuen (skaderen). Det ser roligt ud, og jeg ser frem til at få tidligt fri kl. 15. Men kl. 14 vælter patienterne ind fra baghaver, sportshaller, trampoliner og hjemmeværksteder. En dreng skal have syet en flænge i hovedbunden. Han ser lidt betuttet ud, så jeg beslutter at bløde stemningen op og præsentere mig med et rim. Kan ikke komme på andet, end at doktor Lau rimer på "av", hvilket ikke ligefrem gør knægten mindre nervøs… Får vendt situationen ved at vise ham hans knæreflekser. Kommer træt hjem til Århus kl. 18.30 og når med nød og næppe min biografaftale.

Tirsdag
På mange måder er der ikke stor forskel på at være medicinstuderende i praktik og lægevikar. Men i dag får jeg den forskel, der trods alt er, at mærke i form af endeløst papirarbejde. Og som kronen på værket går it-systemet ned, så ingen kan se røntgenbilleder. Det er dog hurtigt glemt, for der er brug for en assistent på OP – yes!

Onsdag
Fridag som erstatning for den nattevagt, jeg skal have i morgen. Fedt! Dagen skal bruges på noget fornuftigt såsom hovedrengøring eller skatteopgørelser. Det ender dog med en del timer på sofaen for at indhente søvnunderskuddet. Får gæster til middag, så jeg starter et omfattende pizzaprojekt midt på eftermiddagen. Laver også en marengslagkage, nu køkkenet alligevel er rodet til.

Torsdag
Vagten starter kl. 16 med en skadestue besat af ca. 15 ventende og smågnavne patienter. Vi skal nedbringe ventetiden, så reservelægen og overlægen giver en hånd med. Der sys og broderes, metalsplinter fjernes, og ankler forbindes. Det tegner til at blive en laaaang vagt… En lille pige skal have sin ene underarmsknogle sat på plads. Det ordnes med en hurtig bevægelse, og efter en lille kliklyd holder pigen op med at græde og begynder at bruge sin arm igen. Faren kigger på mig med et udtryk af halvt "du er genial" og halvt "det vil jeg sgu også kunne!"

Af en eller anden grund holder Silkeborgs partypeople sig i skindet og kløerne fra hinanden, så jeg sover roligt fra kl. 2 om natten til sygeplejersken vækker mig kl. 6.

Fredag
Tøffer rundt med et overtræt smil og når lige et par patienter, inden jeg løber mod bussen.
Fed fornemmelse, når sygeplejersken siger til patienten: "Jeg henter lige lægen" – og det så er mig. Pludselig fordamper følelsen af at være uvidende studerende og altid i vejen. For en stund i hvert fald.

Vil skynde mig hjem og slappe af og nå en eftermiddagstur i forårssolen med min dejlige kæreste.