Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Træningen må ikke blive fanatisk

Lappegrej, våddragter og højt humør er vigtige ingredienser, når huma­nisternes festforening, Humbug, træner til kapsejladsen.
UNIvers var med.

Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk


Foråret har for alvor indtaget Universitetsparken. Solen skinner, ænderne rapper, og ved søbredden har en flok humanister smidt jakken og åbnet dagens første øl. Det bliver langt fra den sidste, for i dag skal de træne til kapsejladsen.
– Vi starter altid med at bunde en øl for ligesom at komme i gang. I starten er folk altid lidt skeptiske over at skulle i vandet. Men efter to-tre øl er de klar, forklarer Jonas Larsen, der læser historie. Det gør fire ud af fem på humanisternes hold.
En mørkhåret pige med ring i næsen finder våddragter frem, som holdet ifører sig under stor morskab over, hvordan de ædlere dele tager sig ud bag det afslørende materiale. To fyre med halvlangt hår, hængerøvsbusker og smøg i munden ankommer med dagens vigtigste rekvisit: gummibåden.
– Det er desværre noget hullet lort, sukker Nedim Dzeko, en anden historiker, mens holdmedlemmerne finder lappegrejet frem. I mellemtiden går humanisterne i gang med at træne det andet vigtige element i kapsejladsen: ølstafetten.

Teologer må ikke lyve
Kapsejladsen handler ikke kun om at få en båd hurtigst muligt over søen. På hver bred skal deltagerne bunde en øl og løbe ti gange rundt om den, inden de igen kaster sig ud i båden. Målrettet sætter Jonas Larsen øllen for munden. Den skummende væske sprøjter ud af mundvigene, inden han sætter den næsten tomme øl ned på jorden og løber fortumlet rundt om den.
– Du kommer ud af kurs! Måske skal du i stedet prøve at hoppe rundt, råber en fyr med enorme solbriller, hvorefter Jonas Larsen bevæger sig rundt med mærkværdige spjæt. Efter ti omgange vælter han ud til siden.
– Jeg var ved at gå helt kold, da jeg nåede bunden. Lige pludselig kom muren, puster han.
Holdmedlemmerne diskuterer, hvor meget øl der egentlig må sprøjte ud af munden under drikningen. I sidste ende er det dommernes beslutning, bliver de enige om.
– Men dommerne er altså korrupte, siger Nedim Dzeko og tilføjer eftertænksomt:
– På den anden side må teologer jo ikke lyve.

Træningen skal være sjov
Båden er stadig ikke klar, men det bekymrer ikke det humanistiske hold. Et par stykker slås for sjov, en anden er ude at svømme i det kolde vand. Nogle har endda været på en antropologisk ekspedition ud til den mikroskopiske ø, der ligger i søen. Mest for at tisse. I det hele taget går humanisterne op i at have det hyggeligt under træningen. Men går de ikke efter at vinde?
 – Selvfølgelig vil vi gerne have en god placering, og vi har faktisk trænet meget, men træningen skal altså også være sjov. Den må ikke blive fanatisk. Nogle af de andre festforeninger tager på træningslejr og alt muligt, siger Jonas Larsen hovedrystende.
Et par studerende kommer gående med en gul gummibåd, der ser mere avanceret ud end humanisternes. ”Statskundskabere”, hviskes der i krogene. Ganske rigtigt: To studerende fra Statskundskab går målrettet i gang med at finpudse deres båd. Anser de humanisterne som en konkurrent?
– Umiddelbart tager vi det helt roligt. De kan tydeligvis godt lide at bade. Vi kan bedre lide at sejle, siger en lyshåret pige.