Ole Hertel er seniorforsker på Afdeling for Atmosfærisk Miljø på Danmarks Miljøundersøgelser.
I forbindelse med vulkanen Eyjafjallajökulls udbrud og den efterfølgende lukning af store dele af det europæiske luftrum har han sammen med sine nærmeste kolleger skullet forklare askeskyens udbredelse for den samlede danske presse – men også for internationale medier som New York Times, International Herald Tribune, Washington Post, Wall Street Journal og El Pais.

Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk

I hvor høj grad er jeres afdeling vant til presseomtale?
Vi er en atmosfæreforskningsinstitution med en høj international profil og udfører forskning, rådgivning og overvågning af luftkvaliteten i Danmark. Vi står blandt andet for overvågningen af luftkvaliteten i Danmark både på landet og i byerne. Dermed popper der også en gang imellem historier op, der giver en del pressedækning, når der er en overskridelse af luftens grænseværdier i Danmark. Det foregår oftest på den måde, at et enkelt medie får fat i historien, og så kører den videre derfra i to-tre dage. Men medieomtaler i de mængder, som vi var igennem efter den islandske vulkan, har vi aldrig prøvet før. Vi har været hele pressen rundt: tv, radio, aviser, faglige internetsider, you name it, og det har varet i mere end en uge.

Er det gået ud over andre opgaver?
Både jeg selv om min kollega Jørgen Brandt, som nok har været endnu mere på, har en række forskningsansøgninger, som bare skal af sted så de bolde har vi holdt i luften samtidig med, at medierne har ringet. Og det er da også grunden til, at du snakker med mig og ikke Jørgen. Han har simpelt hen trukket stikket ud og er taget væk for at skrive ansøgninger færdigt. Men de papers, som jeg ellers har skrevet på, har ligget stille, og jeg har trukket en del på kollegernes hjælp til både ansøgningerne og til at vende journalisternes spørgsmål, inden jeg svarede.

Hvordan har du oplevet samspillet med medierne?
I det store hele er det nok lykkes os at få de budskaber, som vi har ønsket at levere, ud i medierne.
Men vi har da oplevet, at medierne nogle gange har haft en anden dagsorden end os og måske har villet stramme historierne lidt. Så handler det om at holde fast i de statements, man kan stå inde for rent fagligt. Det er også en god ide at bede om at få sine citater til gennemsyn, selvom det kan være lidt svært at holde styr på, om man får gennemset det hele, når man får ti pressehenvendelser på en gang.

Har medierne formidlet den faglige viden om vulkaner korrekt?
Vi har været meget opmærksomme på at forklare vores forskning så simpelt og kortfattet som muligt. Men jeg har da været ude for, at en journalist slet ikke vidste noget om vores forskningsområde. Og så handler det om at træde endnu et skridt tilbage og tage den helt forfra, så forskningen bliver formidlet så korrekt som muligt. Vi har heldigvis arbejdet en del med at skrive populærfaglige bøger på gymnasieniveau om vores forskningsområde og også med at undervise. Og det er lidt det samme som at formidle til journalister.