Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Et grønt AU står ikke på dagsordenen

Mens Aarhus Universitet stadig arbejder på at få en samlet politik på miljø- og energiområdet, har flere hovedområder taget initiativer til en mere bæredygtig udvikling.


Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk


Er flere videokonferencer på bekostning af tog- og flyrejser fremtiden for universitetets forskere? Eller skal alle bygninger på Aarhus Universitet forsynes med sensorer, der sladrer om el- og vandforbruget? Og skal de studerende snart vinke farvel til de energikrævende cola-automater? Skal AU måske ligefrem have ambitioner om at blive et grønt universitet?
Svarene blafrer stadig i vinden, efter at universitetsledelsen i januar sendte endnu et oplæg til en samlet energi- og miljøpolitik for AU tilbage til udvalget. I en tid med en faglig udviklingsproces og – før den – omfattende forandringer i universitetets administration er det hverken energi- eller miljøspørgsmål, der trænger sig mest på, erkender universitetsdirektør Jørgen Jørgensen, der i rektoratet varetager energi- og miljøpolitikken.

Mere råderum til dekanerne
Et nyt oplæg vil dog være klar efter sommerferien. Og det bliver ikke under overskriften ”Et grønt AU”. Det fastslår både universitetsdirektøren og vicedirektør i Teknisk Forvaltning Søren Trangbæk.
– Udvalget vil fremlægge nogle overordnede retningslinjer for energiforbrug og miljøtiltag på universitetet. Så bliver det op til de enkelte hovedområder, hvordan de vil implementere politikken, forklarer Søren Trangbæk om det kommende udspil.
Dermed imødekommer udvalget de dekaner, som i januar nedskød det seneste udspil fra et udvalg med repræsentanter fra en række hovedområder, Teknisk Forvaltning og en enkelt studerende fra Grønt AU. Dekanerne fandt oplægget alt for detaljeret og ønskede større muligheder for selv at bestemme, hvordan en energi- og miljøpolitik skal gennemføres.

Grønt eller tåbeligt
Svend Hylleberg fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet var en af de dekaner, som vendte tommelfingeren nedad for det seneste udspil.
– Det var et stort katalog over alt, man kunne komme i tanke om, uden overvejelser om omkostninger i forhold til gevinster. Min holdning er, at vi skal få mest muligt for færrest mulige penge, forklarer Svend Hylleberg, der ikke har noget imod at tale om et grønt universitet.
– Det er jo et in-ord, men jeg mener ikke, man er et grønt universitet, fordi man sætter temperaturen ned til 20 grader. Det er nærmere et tåbeligt universitet, hvis det betyder, at folk så arbejder hjemme. Vi skal regulere medarbejdernes adfærd, så vi bliver energieffektive og formindsker CO2- udslippet, men på en måde, så det ikke går ud over effektiviteten i forsknings- og uddannelsesproduktionen.

Bæredygtige løsninger
Mens endnu et udvalg arbejder på en energi- og miljøpolitik, er der rundt omkring på universitetet gang i en lang række miljøinitiativer og tiltag mod en bæredygtig udvikling. Det er bl.a. målet på Handelshøjskolen (ASB), som i sin strategi fra 2009 har en vision om at understøtte samfundet ved at udvikle bæredygtige løsninger.
– Derfor vil vi integrere bæredygtighed i vores forskning og undervisning og også demonstrere bæredygtig drift bl.a. i vores it- og bygningsdrift. Et af de næste skridt er at involvere medarbejdere og studerende for at påvirke deres adfærd i forhold til f.eks. energiforbrug og affaldssortering, forklarer administrativ direktør Steen Ib Kjeldsen.
Den grønne indsats på ASB omfatter både transport, vand, lys, varme, papir og indkøb i øvrigt.

Vindmøller på DMU?
Hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har der i flere år været såkaldt grønne udvalg på alle tjenestesteder. Udvalgenes opgave er at følge op på DMU’s energi- og miljøpolitik, som bl.a. sigter på at udnytte energi, vand og råvarer bedst muligt, at minimere udledninger og affaldsmængder og at substituere farlige stoffer med mindre farlige stoffer.
– Vi relancerede de grønne udvalg sidste år, og i den forbindelse ser vi bl.a. på rejsemønstret i forhold til CO2 og øget brug af videokonferencer, som siden fusionen jo er blevet mere udbredt på AU, siger sekretariatschef Ole Bjørn Hansen. Han fortæller også, at DMU i Roskilde sammen med naboen Risø undersøger mulighederne for at opstille vindmøller til at dække dele af fremtidens energiforbrug.

Sport i at spare
Med projektet Green and Clean har Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i et år inddraget alle ansatte i bestræbelserne på at spare på strøm og vand og fremme en miljøvenlig adfærd. Der er netop ansat en medarbejder til at trække projektet, skabe overblik over, hvor det er bedst at investere, og synliggøre resultaterne af miljøindsatsen.
– Der må gerne gå sport i at spare på energi osv., siger formanden for Green and Clean Morten Dam Rasmussen. Han er institutleder på Institut for Biosystemteknologi på DJF og har en drøm om, at fakultetet i Foulum bliver CO2-neutralt ved at dyrke afgrøder til bioenergi og udnytte det store biogasanlæg, som fakultetet råder over.
Fakultetet har bl.a. opnået store reduktioner i strømforbruget ved, at stænkskabene på laboratorierne kun kører, når de er i brug. Desuden bliver der nu opsat sensorer på alle bygninger for at spare på strømmen.
– Det ville selvfølgelig være billigere, hvis medarbejderne huskede at slukke, men dette er nemt og kan også betale sig på lidt længere sigt, og vi vil gerne være i front med energibesparelser, siger Morten Dam Rasmussen.