Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Laboranten med styr på tallene

Annegrete Ljungqvist har arbejdet som laborant på DMU i snart 24 år. Det gode og tætte samarbejde med andre faggrupper er en vigtig årsag til, at hun holder ved.


Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk


”Det er portvagten. Alarmtilstanden er afsluttet. Alarmtilstanden er afsluttet”, gjalder stemmen fra højtaleren med distinkt midtsjællandsk accent.
”Gud, har vi været i alarmtilstand?” spørger journalisten lettere forskrækket. ”Befalet” alarmtilstand er ikke hverdagskost, når man til dagligt sidder i administrationen i 8000 Århus C. Men her på DMU i Roskilde er det ikke så unormalt.
– Vi har et laboratorium på RISØ, der står for 80 procent af alle brandalarmerne. Jeg ved ikke rigtigt, hvad de skyldes. Nogle af dem er nok falske, siger Annegrete Ljungqvist, laborant på snart 24. år i det, der i dag hedder Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi – bedst kendt under akronymet MIMI.
Lidt for mange brandalarmer er også årsagen til, at afdelingens køkken ikke længere råder over en brødrister. Direktør Henrik Sandbech blev nemlig på et tidspunkt så træt af, at forsøg på at riste rugbrød udløste alarmen, at han fjernede den. Så vidt vides står den i dag på hans kontor.

Nye teknologier
Annegrete Ljungqvists arbejde handler om at undersøge en lang række biologiske produkter lige fra muslinger til moderkager for skadelige stoffer som bromerede flammehæmmere, toxaphener, chlordaner og PCB’er. I dag foregår den slags via forskellige former for avanceret kromatografi, der adskiller indholdet i prøver i de enkelte komponenter, hvorefter de kan bestemmes kvalitativt og kvantitativt.
– Arbejdet som laborant har ændret sig kolossalt. Vi er blevet meget mere specialiserede, og teknologier er helt anderledes. Da jeg blev ansat for mange år siden, stod vi og injicerede prøverne manuelt, fortæller Annegrete Ljungqvist, mens hun viser den seneste model af afdelingens gaskromatograf.
– Ja, det siger vist en del om, hvor længe du har været ansat, lyder det drillende fra en af de tre laborantkollegaer, der er i færd med at nærstudere nogle prøver på en stor computerskærm fyldt med seismograf-lignende udsving.

Kulturforskelle
Kærlige drillerier skal der være på enhver god arbejdsplads. Der skal også herske respekt for hinandens fag og kvalifikationer, og her er MIMI helt i top, mener Annegrete Ljungqvist.
– Vi har et fantastisk godt samarbejde med seniorforskerne og de ph.d.-studerende. Vi har et meget tæt samarbejde og føler i høj grad, at vi hører sammen. Hvis man kan og vil, får man som laborant både stor frihed og ansvar. Det er helt sikkert en væsentlig grund til, at jeg har været her i snart 24 år, siger Annegrete Ljungqvist.  
Hun indrømmer dog, at man nogle gange kan mærke kulturforskellen mellem forskere og TAP’er. Forskerne er generelt ekstremt dedikerede til deres arbejde. De arbejder meget, og de får nok også et større kick ud af deres arbejde end laboranterne, fordi de er mere fordybet i det, mener Annegrete Ljungqvist.  
– Vi er med i hele processen, og jeg er faktisk også autoriseret til at skrive under på de resultater, vi sender ud til rekvirenten. Men som laboranter får vi først det fulde overblik, når resultaterne er publiceret. Det er nok den store forskel. Men vi er alle meget pligtopfyldende. Laboranterne tager også weekenden i brug, hvis noget bare skal være færdigt.

Excel er sagen
For Annegrete Ljungqvist er det mest spændende ved arbejdet ikke så meget håndværket i laboratorierne. Det er snarere den efterfølgende talbehandling.
– Jeg elsker at sidde og kigge på tal i et regneark – ja, det er faktisk rigtigt, griner hun.
Den lyst får hun så rigeligt styret, når hun f.eks. analyserer prøver for den arktiske afdeling. Afdelingen råder over en database med prøveresultater fra de sidste 20-25 år. Det betyder, at man i dag kan undersøge de gamle prøver for nye miljøskadelige stoffer, som man ikke kendte dengang, og sammenholde dem med nyere prøver.
– Jeg synes jo, det er enormt spændende at sidde og analysere på de tal.
– Som laborant skal man være ret glad for tal, lyder det til?
– Ja, selvfølgelig. Det er jo hele essensen i vores arbejde.

DMU’S AFDELING FOR MILJØKEMI OG MIKROBIOLOGI (MIMI)

Afdelingens formål er at arbejde med og løse problemer i miljøet, som opstår ved produktion og anvendelse af kemikalier, mikroorganismer og genetisk modificerede organismer.
Desuden deltager afdelingen i udvikling og implementering af overvågningsprogrammer.
Afdelingen deltager også i udviklingen af bæredygtige og sikre teknologier som bioremediering og mikrobiologisk kontrol af skadevoldere.
Afdelingen, der ligger i Roskilde, har 30 medarbejdere: 11 laboranter, 10 forskere fordelt på 5 mikrobiologer og 5 kemikere, 3 administrativt ansatte og 6 ph.d.er. Derudover er der projekt- og specialestuderende og gæsteforskere tilknyttet afdelingen.
Kilde: dmu.dk