Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tal på naturen

Den første delrapport fik i 2003 statsministeren til at love, at hverken frøer, fisk eller fugle havde fået det værre under hans regering. Nu har DMU efter syv års arbejde netop sat punktum for det samlede mandtal af dansk natur.


Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk


– Når du kigger på lav her på stammen, sidder der en prik der, en prik der og en prik hernede. Skal hver prik tælles hver for sig, eller udgør de ét samlet individ?
Peter Wind peger mod et bøgetræ spækket af grågrønne lavpletter. Træet knejser midt i den forårsspirende skov et par kilometer fra Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling på Kalø Gods. Seniorbiologen er ansvarlig for den såkaldte ”rødliste”, der opgør den danske artsrigdom og beskriver tilstanden for alt fra kronvildt til smørlav, og listen er nu endelig færdig efter mere end syv års arbejde.
Og nej, der er ikke nogen, der rent faktisk har talt alle individerne af de knap 10.000 arter på listen, griner forskeren. Så havde de talt lav på bøgetræerne endnu.

Naturen bliver trimmet
– Det ville være fuldstændigt umuligt. I stedet ser vi på, hvordan det går med de levesteder, som arterne er afhængige af. For nogle få udvalgte arter, for eksempel fuglene, har vi ganske gode optællinger, siger Peter Wind.
Mens han forklarer, at det faktisk er de specialiserede arter af f.eks. insekter i skove, der i øjeblikket er mest truet, stopper han i vejkanten ud for en døende bøg med halvt barkløs stamme og nøgne, indtørrede grene.
– Det betyder meget for naturen, om sådan et træ får lov til at falde selv eller bliver fældet og fjernet. Det her står så tæt på vejen, at det nok ender med at få en tur med motorsaven. Men det betyder så, at de insekter og svampe, som netop lever på halvdøde og rådnende træer, får det sværere og måske uddør. Hvis jeg skal komme med én generel årsag til, at arter bliver truede og uddør, så er den, at skove og anden natur bliver pænere og mere trimmet, siger han, og understreger i samme åndedrag, at han egentlig ikke er meget for at gætte på, om naturen får det værre eller bedre i Danmark.
Ikke endnu i hvert fald.   

Det spændende begynder nu
For selvom naturen i Danmark både er blevet undersøgt og skrevet i mandtal gennem mange århundreder, er det først med DMU’s ”rød¬liste” fra 2003, at en ensartet og internationalt anerkendt metodik er blevet anvendt til arbejdet.
Hvert år siden da har man regnet, vurderet og estimeret sig igennem et stykke af den danske artsrigdom, og i år er man nået hele vejen rundt.
Så når næste bidrag til ”rødlisten” offentliggøres næste år, er arterne allerede en gang blevet opgjort efter samme metode, og så kan resultaterne sammenlignes for første gang.
– Det er nu, det virkelig spændende arbejde begynder. Nu kan vi for første gang holde to ensartede opgørelser op mod hinanden og se, om naturen får det bedre eller værre, fortæller han, mens han med et hurtigt vink hilser på skovfogeden, der triller forbi i en mudret pickup-truck.  

Det meste skov er plantet
Al kørsel i den lille skov er forbudt for andre end universitetets og skovens folk, men i andre dele af naturen er både publikum og den daglige drift af markarealer og skove med til at ændre naturen og måske mindske artsdiversiteten.
– Nogle synes måske, at sådan et væltet træ ser æstetisk forkert ud. Det normale skovbillede er, at alle træer i et område er af samme art, har samme alder og står i snorlige rækker, fordi det er mest effektivt fra et dyrkningsmæssigt synspunkt. Men samtidig skal man også huske, at langt det meste af den skov, vi har i Danmark, rent faktisk er plantet. Også den skov, vi står i nu. Omkring år 1.800 var kun 2 procent af landet dækket af skov mod 10-12 procent i dag, smiler han.

Ikke en frø …
Peter Wind er vant til, at artsoptællinger og rapporter om naturens tilstand udløser både mediestorm og politisk debat.
Da de første vurderinger efter den nye metode blev præsenteret tilbage i 2003, satte de gang i en større politisk diskussion om, hvor skidt eller godt den danske natur egentlig havde det. Hele debatten endte med det berømte Anders Fogh Rasmussen-citat om, at der ikke var ”en frø, ikke en fugl, ikke en fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik”.
– Sådan er det. Der er rigtig mange, der er utrolig interesserede i det, vi laver. Og det er da selvfølgelig en god ting. Men netop derfor koncentrerer vi os også om at lave opgørelser og rapporter. Så er der de forvaltende myndigheder, der må beslutte, hvad der rent faktisk skal gøres ved det, siger han, mens grusstien knaser under hans fødder.

DET VISER RØDLISTEN FOR I ÅR

I år har Danmarks Miljøundersøgelser undersøgt de sidste 2.702 arter ud af de i alt 9.170 danske dyr, svampe og planter, som i øjeblikket befinder sig på ”rødlisten”.
Listen indeholder de arter, der historisk set har befundet sig i den danske natur, og for hver enkelt art undersøger man, om den stadig er til stede.
Selvom den nye ”rødliste” er den første samlede opgørelse over den danske faunas tilstand efter den nye metodik, har man selvfølgelig tidligere opgjort, hvilke arter der lever naturligt i Danmark.
Derfor kan man også sige, at 99 af de arter, der er blevet vurderet i 2009, er forsvundet fra Danmark siden 1850, mens yderligere 427 arter er truet i større eller mindre grad. Især inden for gruppen af lav-arter er særligt mange forsvundet og truet.
Se hele rødlisten og slå hvert enkelt dyr, svamp og plante op på www.dmu.dk/Dyr_planter/

METODIKKEN BAG RØDLISTEN

Inden for hver enkelt art eller artsgruppe har DMU kontakt med eksperter til at vurdere arternes status ud fra en række kriterier ud¬arbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN (International Union for Conservation of Nature).
Eksperterne undersøger levesteder, naturens generelle tilstand og eventuelt små lokale optællinger af udvalgte arter. I alt 50 frivillige eksperter arbejder med hver deres artsgruppe, og DMU sørger for, at alle arter bliver opgjort i et samspil af mindst to personer. På denne måde sikres kvaliteten af arbejdet. Peter Winds arbejde består i at samle alle de mange data til en enhed.