Af Astrid Hellerup Madsen
ahm@adm.au.dk
Inden længe springer en ny årgang af kandidater ud fra Aarhus Universitet. Jobjagten er allerede begyndt, så ud over at svede over specialet skal der også sendes ansøgninger ud. Og det er vigtigt, at du bruger tid på at få dine ansøgninger til at blive helt rigtige.
– En rigtig god ansøgning er det, der gør forskellen på, om du ender i bunken med afslag eller i den bunke, der bliver kaldt til samtale. Så klart formulerer rektor på Århus Statsgymnasium Keld Larsen det. Han er med til at vurdere ansøgningerne, når gymnasiet slår nye stillinger op.
– Vi får rigtig mange ansøgninger til hver enkelt stilling. Derfor betyder det selvfølgelig meget, hvordan ansøgeren fremstiller sig selv i ansøgningen, fortæller han.
I mange jobbaser og ved opslag af gymnasielærerjobs skal man udfylde en ansøgningsformular, der sammenfatter ens konkrete data. Men derudover anbefaler Keld Larsen, at man også sender en egentlig ansøgning, der fortæller om det mest interessante: nemlig ansøgeren selv.
Drop flødeskummet
Men hvad skal en god ansøgning så indeholde? Holger Andersen er ansat ved Magistrenes Arbejdsløshedskasse, og han har gennem en årrække vejledt studerende i at skrive gode ansøgninger. Men han har ingen nemme svar på spørgsmålet.
– Der er ikke en bestemt model, du kan skrive din ansøgning ud fra. Og hvis du finder en model, så vær kritisk over for den. Din ansøgning skal afspejle dig, ikke være en standardformular, du har prøvet at gøre personlig, uddyber han.
I de ansøgninger, Holger Andersen læser igennem, er det ofte de samme fejl, der går igen: Nyuddannede skriver det, de tror, arbejdsgiveren vil have, i stedet for at finde deres egen stil.
– Jeg plejer at sige, at din kæreste skal kunne genkende lige netop dig i ansøgningen. Der bliver sendt tusindvis af ansøgninger, der stort set er ens, forklarer han.
Derfor skal man undgå det, Holger Andersen kalder flødeskumsafsnit. Det er passager i ansøgningen, som bliver fyldt med klichéer og generelle ord som f.eks. ”samarbejdsorienteret”, ”fleksibel” eller ”frisk”.
– Drop de intetsigende ord. Forestil dig, at du selv sidder på den anden side af bordet. Hvad ville du gerne høre, hvis du skulle ansætte en medarbejder?
Ingen smutveje
En anden typisk faldgrube er, at ansøgeren kommer til at skrive for formelt.
– Mange nyuddannede lyder som gamle mænd: ”Med henvisning til jobopslaget søger jeg hermed …” Men det går ikke, siger Holger Andersen.
Han fremhæver, at alle fagområder har en bestemt jargon, men at jobansøgninger ikke har patent på et tørt sprogbrug.
– Skriv ikke akademisk, men tænk journalistisk: don’t tell it – show it. I stedet for bare at skrive, at du er grundig, så vis det ved at lave et grundigt forarbejde. Din ansøgning skal afspejle, at du kan bruge de færdigheder, du bryster dig af at have, siger Holger Andersen.
Både han og rektor Keld Larsen lægger vægt på, at der ikke er nogen nemme smutveje, når det gælder ansøgninger.
– Det er let at se, om en ansøgning er venstrehåndsarbejde, eller om der er lagt kræfter i den, siger Holger Andersen.
Og Keld Larsen er enig:
– Det er indholdet, der betyder noget. Ind imellem får vi ansøgninger på farvet papir eller i en opfindsom kuvert. Men jeg tror ikke, en garvet arbejdsgiver falder for det. Vi kigger nøgternt på, hvad der faktisk står i ansøgningen, slutter han.
