Aarhus Universitets segl

Fra motion til anerkendelse

En ny, fælles og mere værdibaseret personalepolitik er sendt i høring som afløser for hovedområdernes nuværende, ofte mere konkrete personalepolitikker. Senere kommer de praktiske retningslinjer, forklarer Vicedirektør for HR, Louise Gade.


Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk

Slut med at regulere om man må drikke en øl, hvem der må få hjemmearbejdsplads og at motion er positivt.
Aarhus Universitets nye personalepolitik taler i stedet om de fælles værdier og identiteten som AU-ansat. Og det er helt med vilje, forklarer vicedirektør Louise Gade
– Vi kan have nok så mange politikker, der taler om konkrete rettigheder og pligter, men det, der for alvor flytter noget, er den adfærd vi har overfor hinanden som kolleger i hverdagen. Og hvis den ikke er præget af for eksempel anerkendelse, motivation og samarbejde, kan man have nok så mange personalegoder, uden at det gør Aarhus Universitet til en endnu bedre arbejdsplads, siger hun.   

Deludvalg ser på det konkrete
At den nye overordnede personalepolitik er langt mindre konkret, betyder ikke, at ansatte snydes for et opslagsværk, hvor de kan læse om alt fra lønudbetalinger til, hvordan man tager imod nye kolleger. Det betyder bare, at det først kommer efterfølgende.  
– Først vedtog vi HR-strategien, som var den overordnede ramme for HR-arbejdet. Samtidig med arbejdet med den værdibaserede personalepolitik har vi nu sat gang i en række projektgrupper, som skal kigge på, hvordan vi for eksempel bedst afholder MUS-samtaler og modtager nye medarbejdere. Samtidig arbejder vi videre med de konkrete delpolitikker, som ikke bliver hele romaner, men små konkrete politikker, der skal fylde værdierne ud, siger Louise Gade.
Hun forklarer, at det er Aarhus Universitets forhandlingsudvalg, hvor der både sidder repræsentanter for medarbejdere og ledelse, der både står som afsender på den nye personalepolitik og arbejder med delpolitikkerne. Udvalget får inspiration fra fokusgrupper nedsat på tværs af hovedområder.

Personalepolitik genopliver KAMPUS
Hele den nye personale-politik er centreret om en række såkaldte ”KAMPUS-værdier”. Og nej, det er ikke fordi HR-afdelingen har et ønske om at genoplive gamle universitetsaviser i nye stavemåder. KAMPUS er derimod et akronym for ordene: Kompetence, Anerkendelse, Motivation, Professionalisme, Udvikling og Samarbejde, som ifølge Louise Gade afspejler vigtige værdier for, hvordan vi skal behandle hinanden på arbejdspladsen, hvis trivslen skal blive endnu bedre, og universitetet i endnu højere grad skal udnytte medarbejdernes styrker.  
– Vi har prøvet at tage udgangspunkt i resultaterne i Arbejdspladsmiljøvurderingen fra 2009 og set på, hvilke områder der har brug for forbedring på det helt generelle plan. Og der er der ingen tvivl om, at sådan noget som anerkendelse og synlig ledelse er væsentlige punkter. Derfor er de også meget synlige i personalepolitikken, siger hun.

Åben for input
Personalepolitikken er sendt i høring i de lokale samarbejdsudvalg, i hovedområdernes HR-afdelinger og hos bl.a. medarbejdernes tillidsrepræsentanter. Alle har de frem til 25. juni til at komme med tilbagemeldinger, inden den endelige personalepolitik bliver vedtaget i universitetets hovedsamarbejdsudvalg. Derudover er det også planen, at helt ”almindelige” medarbejdere skal involveres i processen.
Et af de kritikpunkter, som allerede er fremme, er, at den nye personalepolitik ikke nævner de ansattes ytringsfrihed eksplicit. Louise Gade mener dog, at man godt kan læse ytringsfriheden ud af f.eks. personalepolitikkens afsnit om kompetence og samarbejde, men hun er åben overfor, om det kan udtrykkes endnu mere eksplicit i politikken.
Samtidig opfordrer hun medarbejderne til at komme med et konkret indspark til, hvordan f.eks. ytringsfrihed kan skrives ind i personalepolitikken.
– Vi er ikke bare åbne over for inputs, vi har direkte bedt om det. Vi har prøvet at tilrettelægge høringsprocessen, så vi får en aktiv debat, og udvalgene ikke bare siger ”nu har vi set det, og det er fint nok”. For eksempel ytringsfrihed er da en relevant diskussion. Står det der allerede, eller skal det skrives mere direkte i personalepolitikken? Mener man, at der mangler noget i politikken, er man mere end velkommen til at sende forslag til formuleringer, som vi så kan diskutere ud fra, siger Louise Gade.   

Læs hele udkastet til den nye personalepolitik sammen med den gældende personalepolitik på www.au.dk/om/politik

HR-strategi og handlingsplan

Den nye personalepolitik er blot et ud af elleve punkter i den nye HR-strategi, der blev vedtaget lige inden jul sammen med den medfølgende handlingsplan. Her er beskrevet en række projekter, der skal sættes i søen i løbet af de næste tre år:

  • Obligatoriske lederudviklingsforløb og en fælles beskrivelse af, hvad det vil sige at være leder på Aarhus Universitet.
  • Udvikling af et professionelt modtageapparat for internationale ansatte og deres familier.
  • Etablering af en kompetenceudviklingsenhed, der skal sørge for, at alle medarbejdere bliver efteruddannet løbende
  • Bedre kommunikation til omverdenen om Aarhus Universitet som arbejdsplads og introduktionskurser til nye medarbejdere.
  • Talentplejen skal sættes i system, så alle medarbejdergrupper bliver tilbudt coachingforløb og karriererådgivning i samarbejde med hovedområderne.