Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fra papirindsamler til rektor

Ladcykler og seje lårmuskler var et must, når man meldte sig til Studenternes Papirindsamling. Tidligere rektor Henning Lehmann var en af dem, der blandt andet trådte i pedalerne for at tjene penge til studierne.


Af Bjørg Tulinius
btu@adm.au.dk

Ingen SU. Ingen friværdi hos mor og far.
Ingen fristende opsparing fra mormor i banken. Hvad gør man så?
Man lejer en ladcykel, får tildelt et bestemt område i byen og kører rundt til alle opgange og villaer i kvarteret og beder pænt om folks gamle aviser og ugeblade. Papiret afleveres mod betaling til genbrug.
Sådan var konceptet bag Studenternes Papirindsamling, der i 1948 poppede op som en ide hos en ung dyrlægestuderende i København og to år senere nåede til Århus. På det tidspunkt cyklede der allerede 500 københavnske studerende rundt i hovedstaden og samlede ind. Ideen nåede endda helt til Paris, hvor franske studenter også begyndte at se værdier i gamle avisbunker.  

Ikke idealisme, men nødvendighed
– Vi var tre på et hold, der skiftedes til at cykle. Det blev hårdere og hårdere i løbet af dagen, men vi var nødt til at træde til, for vi blev jo betalt efter avisernes vægt, fortæller Henning Lehmann.
– Dengang var det ikke fordi, vi var grebet af en grøn tankegang eller særligt idealistiske i forhold til genbrug. Men vi levede i et knaphedssamfund og var derfor nødt til at være ret opfindsomme med hensyn til jobs.
Arbejdet med ladcyklen var da også kun et af de mange jobs, den unge teologistuderende prøvede kræfter med.
– Jeg kom fra et mindre husmandssted, og mine forældre havde bestemt ikke råd til at give mig penge i studietiden. Så jeg var nødt til at finde arbejde ved siden af de legater, jeg var heldig at få. Et af jobbene bestod i at ligge i en vejgrøft på Lisbjerg Bakke og tælle biler. Jeg lå i grøften på den ene side af vejen – og så lå der en i den anden side og talte de modkørende biler, siger han og smiler ved mindet om de mange forskellige og mærkelige former for arbejde, han nåede ved siden af kirkehistorien og timerne i hebræisk.
– På et tidspunkt tjente jeg lidt som statist i Århus Teaters opsætning af Hamlet, men det bedste var at være døråbner for skøjtestjernerne i Holiday on Ice. Jeg stod med avisforede galocher på og skulle lukke de dygtige dansere ud ad bagdøren til scenen. Det var stort.

Overlevelsesmekanismer
Henning Lehmann er til gengæld ikke så sikker på, at de mange forskellige former for studiearbejde har givet ham ret mange livskloge erfaringer, som han kan give videre til de studerende i dag.
– Det er jo nok ikke de store livskundskaber, jeg har opnået af at samle aviser, lyder det lunt.
– Men jeg har da udviklet nogle overlevelsesmekanismer – som for eksempel, hvad man stiller op, når man bliver bedt om at være vikar i folkeskolen, og der er papirsløjd på skemaet. Jeg sad hjemme på kollegieværelset og øvede mig i flere timer på alle mulige foldeteknikker. Men da timerne kom, ja, så var det altså helt ok bare at lave papirflyvere …

HENNING LEHMANN

Professor, dr.phil. Henning Lehmann var
rektor for Aarhus Universitet 1983-2002.
Han har allerede udgivet to bind i sin erindringstrilogi om Aarhus Universitet, og tredje og sidste bind er på vej. Første bind hedder ”Guldknapper i aurikelbedet”, og andet bind har titlen ”Stenbræk i Edens Have”. Bøgerne er udkommet på Aarhus Universitetsforlag